Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1909
Forlag: Jul. Gjellerups Boghandel
Sted: København
Sider: 179
UDK: 536 Mey
DOI: 10.48563/dtu-0000018
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Spørgsmaalet var altsaa: Fremkommer Kulde alene ved, at
Varmen berøves et Legeme, eller kan der paaviscs et Stof, der
er Kuldens Aarsag, og hvilket er da dette. Det betegnes som
Primum frigidum.
I „De primo frigido“ anfører Plutarch1), hvad der kan siges
for og imod dc forskellige Anskuelser, og da de samme Tanksr
gaar igen i Aarhundredcr og hører til dem, der maa ryddes
bort, før en ny Varmelære kan bygges op, anføres de her i
Overensstemmelse med hans Fremstilling. „Har mon Kulden
en første Kraft og Substans, saaledes som Varmen har Ilden,
ved hvis Nærværelse og Meddelelse alle andre Legemer afkøles,
eller er Kulden snarere kun en Mangel paa Varme, ligesom
man kan kalde Mørket og Hvilen en Mangel paa Lys og Be-
vægelse.“ Kulden synes virkelig at høre sammen med Hvilen,
og Varmen med Bevægelsen, og Afkølingen af varme Legemer
sker ikke ved Nærværelsen af nogensomhelst Kraft men ved
Bortgang af Varme, thi saasnart denne gaar bort i store Mæng-
der, bliver ogsaa det tilbageblevne koldt, og de Dunster, som
stiger op fra kogende Vand, falder strax ned, naar Varmen
forsvinder. Deraf kommer det, at Størrelsen af Legemerne
bliver formindsket ved Afkøling, fordi Varmen er gaaet bort,
uden at der er kommet noget andet i Stedet. Hermed er da
anført, hvad der taler for, at Kulden fremkommer ved en blot
Berøvelse af Varme. Imod denne Anskuelse taler mange Ting.
Enhver Berøvelse er uvirksom, saasom Blindhed, Døvhed, Tavs-
hed, Død, men Kulden frembringer i de Legemer, hvortil den
fæster sig, ikke ringere Virkninger og Forandringer end Var-
men. Mange bliver fortættede ved den, hærdede og sammen-
trukne. Dens Ro og Ubevægelighed er paa ingen Maade træg
og uvirksom, men forraader en tilstrækkelig Styrke til at fast-
holde og sammentrykke Legemer; mange Legemer plejer endog
at fortættes og sammentrækkes mere ved Kulden, jo varmere
de er, som glødende Jærn, der dyppes i kogende Vand. Stoi-
kerne paastaar, at Livsaanderne hos nyfødte Børn hærdes ved
Luftens Kulde, og, idet de derved forandrer deres Natur, bliver
!) Referat efter Kaltwassers Oversættelse: „Ueber die Natur und
Ursache der Kälte“.
2