Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

27 Heron har kendt Philon og har ogsaa i Begyndelsen af „Pneumatiken“ Betragtninger over Muligheden eller Umuligheden af et Vakuum; han har ikke det samme Apparat som Philon, men et lignende, som dog efter det vedføjede Billede at dømme er meningsløst; desuden har han som ovenfor nævnt en Art praktisk Anvendelse af Luftudvidelse ved Varmen, bestemt til at vække Forundring. I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede faar han Efterfølgere, dels saadanne, som staar paa det gamles Grund, baade hvad Betragtninger og Anvendelser angaar, og dels saa- danne, som gennem det gamle faar Impuls til noget ganske nyt. Det har af senere Historieskrivere været stærkt diskuteret, hvem der maatte regnes for at være Termometrets Opfinder; der nævnes Galilæi, Sanctorius, Drebbel, Robert Fludd og en- kelte andre. Sagen er imidlertid ganske simpelt den, at de alle fra Oldtidsforfattere har et Kendskab til Luftudvidelse ved Var- men og til en Del Apparater, der grunder sig paa dens Virk- ning, og disse Apparater eller lignende bruger nogle ganske som de gamle Forfattere til Støtte for theoretiske Spekulationer eller for at vække Forundring, mens andre — Galilæi og de Mænd, der er paavirkede af ham — ser, at de kan bruges til Maalinger og derved skaber det nye — Experimentet. Af de ovennævnte er Drebbel og Fludd Mænd, der i Tænkemaade staar paa det gamles Grund. Fra Hollænderen Drebbels egen Haand foreligger der et lille Skrift: „Ein kurzer Tractat von der Natur der Elementen“, som i to Udgaver fra 1608 og 1619 findes her paa det kgl. Bibliothek. I dem begge findes ordret den samme Beskrivelse af et Apparat, der bygger paa det samme Princip som Sanc- torius’ ovenomtalte Termoskop. Der omtales ikke med et Ord, peut arriver que pour la cause que nous avons dite, å savoir que l’air empri- sonné dans l’amphore s’evanouit, s’use et s’en va, å cause de la présence de la flamme, et qu’il ne peut pas subsister avec elle, et quand l’air a été dissous par le mouvement du feu, l’eau monte dans la proportion de l’air qui s’est en allé. Cela est pareil å ce que nous avons vu arriver dans le siphons; l’air s’en va, dissous par le feu, et c’est pourquoi l’eau monte et vient remplir Ie lieu qui est devenu vide. Voici la figure. l) I Udgaven fra 1608 er der et Billede af Apparate!, som ikke findes i den nyere Udgave (se næste Side Anm.).