Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne
Samt dets Sammenhæng med vexlende Forestillinger om Varmens Natur

72 ninger til Inddeling af Keglestubben er rigtige nok, men ikké tilstrækkelig klare og kortfattede, og næste Side1) begynder med en Optakt, der skal opmuntre ham til at blive ved. „Ved at arbejde os gennem Tallenes Morads (der har først staaet Labyrinth) er vi endelig komne paa farbar Vej.“ Glasrøret ac deles ved Planen b i to ligestore Rumdele; Stedet b er fundet ved at fylde Rørets halve Rumfang Kviksølv i — en Løsning, som han tidligere har antydet. Derved er -------b -Æ- Fig. 15. fundet, at Længden bc-=m er større end ab, der kaldes m— d. Han søger dernæst Højden x = cv af den Kegle, der er Fort- sættelse af Stubbene, og han angiver et tilnærmet Udtryk for 2 m~ — 3 md -[-^d'2 den, nemlig: x —----------------------------. De Mellemregninger, der fører til Udtrykket, er ikke opskrevne, men man kommer til det, hvis man benytter hans forud angivne Metode; i Følge denne er: 2 (x -f- m)3 — xs (x 2 m — d)3; Finder man nu af denne Ligning x, idet man bortkaster Potenser af d, højere end 2den, faar man det tilsvarende Udtryk. Han anvender det strax paa et Talexempel, hvor bc — 11, ab = 9 og finder x = 89. Paa næste Side2) fastslaas en bekvem Form, hvori oven- staaende Resultat kan udsiges, og efter hvilken Regningen kan udføres; der indføres nu nye Betegnelser: m = a, m — d — b; 2 ab___— (a2 — b2) indsættes disse Værdier faas: x —----------—--------. Den halve a — b Differens mellem a2 og b2 trækkes fra det dobbelte Produkt af a og b; det udkomne er x (a — b). Efter dette Skema beregnes x for en Række sammenhørende Værdier af a og b alle med Differensen 1. Dernæst beregnes Volumina af Keglerne med Højderne x, x 4- a og x-\-a-^b\ *) S. 116 a. 2) S. 116 b.