Maskinfabrikationens og Jernstøberiets Tilstand
I Kjøbenhavn med nærmeste Omegn

19 Foruden ovenmeldte Etablissementer er her endnu endeel Haandværkere, især Smede, som afgive sig med meer eller mindre Held at forfærdige enkelte Mastitter, og 3 privilegerede Maskinbyggere: P. Rasmussen, N. C. Zuel og L. Weide- meyer, men som ikke engang have fundet det nødvendigt at efterkomme øvrighedens Opfordring til at meddele Efterretning om deres Bedrift. Med Rettigheden til at anlægge og drive Værksteder til Forfærdigelse af mekaniske Arbeider og Maskiner, er forbunden Tilladelse til at betjene sig af de fornødne Laugssvende, mod at erhverve Borgerstab paa Haandteringen og indestaae for de hos dem arbeidende Laugssvendes Tidepenge. Det er tilladt, at sælge de t disse Værksteder udforte Arbeider t store og smaae Par- tier i Overeensstemmelse med Placat af 5 Juli 1825. I et Cancellie-Reflript af 14de Marts 1833 siges, at ved Udtrykket M e k a n i ku s forstaaes den, som forfærdiger alle Slags Maskiner og disses enkelte Dele, og at en Saadan kan holde de fornødne Laugssvende, hvorimod han ikke maa afgive sig med de sædvanlige under de enkelte HaandværkslaUges Ressort henhorende Arbeide. Til nærmere Forklaring af Begrebet Maskine og Ma- skindele, fra Toldvæsenets Standpunkt betragtet, siges i en Circulaire fra forrige Aar, at „Maskine" er en Indretning, der ved en Bevægelse af en Forbindelse af Hjul, Skiver, Vægt- stænger, Skrueplaner, Skruer o. desl. tjene til at Udfore et Ar- beide. De enkelte Dele, henhercnde til en sammensat Indret- ning af foranforte Beskaffenhed, ere „Mastindele". Det maa erkjendes, at en Bevilling som Maftinbygger giver en mere udstrakt Net til en Haandterings Udøvelse, end nogen anden industriel Haandtering kan rose sig af; naar hertil