Maskinfabrikationens og Jernstøberiets Tilstand
I Kjøbenhavn med nærmeste Omegn
Forfatter: O.I. Rawert
År: 1847
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 26
UDK: 338(489) Raw gl.
Som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
cielle Sorter, end naar de nodes til at afgive sig med alt, hvad
tilbydes, saalænge ville de ogsaa vedblive at staae Under de af
Udlandets Maskinværksteder, som ere de fortrinligste, og hvori
tu saadan Arbejdets Deling finder Sted.
Det maa ogsaa være med Hensyn til det mindre gode
StandpUnlt, hvorpaa denne Deel af Maskinbyggeriet staaer her,
at de viborgffe Stænder i 1842 androge paa, at den da gjel-
dende Indførselstold paa Maffiner stlllde nedsættes fra 2Nbd.
8 Skill, pr. 100 Pd. til det Halve. Stænderne ansaae og vel
med Net, at een af Aarsagerne til at Landet stod langt tilbage
i Industri, er det mindre gode Maskineri. Andragendet blev
ogsaa taget tilfølge. Der blev tillige andraget paa, at den hid-
til gjældende Regel, at der paa Ansøgning derom tilstaaes told-
fri Indførsel for Mastiner, som vare af n y e Opfindelse, maatte
forandres derhen, at Toldfriheden tilstaaes, naar Mastinerne ere
af særdeles Vigtighed. Ogsaa dette bevilgedes, men med den
Tilsætning „for vore Undersaatter ialmindelighed". Hvorvidt
Industrien herved er given nogen Lettelse eller hvorvidt Lettelsen
tidligere var storre, beroer paa, hvorledes Udtrykket „ialminde-
lighed" forstaaes.
Foruden at Mangel paa tilstrækkelig Avelse og Erfaring i den
Deel af Mastinbyggeriet, som især beroer paa Haandfcerdighed,
cr en mægtig Hinder, som de danske Maskinværksteder have at
bekjæmpe, forinden de i denne Retning kunne stille sig i Linie
ined hvad Udlandet deraf har fortrinligst, foinme endnu flere An-
stødsstene, som maae ryddes af Veien, men hvoraf de færreste
staae i deres Magt at Undvige.
Forbigaaeme her nærmere at udvikle, hvormeget de danske
Maskinværksteder maae staae tilbage for dem af Udlandets eller
for saadailne Etablissementer i Almindelighed, som kunile drive
deres Vedrift med behørig Capital og Kraft, noget som mangler
de fleste af de herværende, kommer endnv, at denne indskrænkede