Maskinfabrikationens og Jernstøberiets Tilstand
I Kjøbenhavn med nærmeste Omegn

kunde ikke feile, at med de Anstrcengelser, som Regjeringen anvendte i det forrige Aarhundredes sidste Halvdeel og indtil Danmark flUttede Freden til Kiel, for at fremkalde Industri og Fabrikflid her i Landet, at ogsaa Maskinfabrikationen er bleven Gjen stand for Dens Omsorg. Det forste specielle Spor dertil har jeg dog ikke fundet for i 1764, da en Mekanikus Schultze tilftodes 200 Rd. aarligen, for, som Maskinist, efter Com- merce-Collegii Ordre, at biftaae Fabrikanterne med Raad og Daad. Hensigten hermed opnaaedes dog ikke, han vægrede sig endog for at levere cn Tegning til en Klædefriseer-Maftine, hvorfor dette blev overdraget til en Mekanikus Krabbe, som tilftodes 100 Nd. aarligen for det, Schultze stulde have gjort. Denne Mand byggede i 1785 en Model t en tredie Deel af virkelig Størrelse til en Strømmølle, som skulde anbringes paa Strømmen mellem Knippels- og Langebro; men, efterat hertil var inedgaaet 1600 Nd., bleve Forsøgene med den opgivne. Siden den Tid blev Negjeringens Medvirken til Maskin- fabrikationens Fremme hyppigere og hyppigere. Saaledes, da i 1778 indkom Tilbvd fra Mekanikerne Bonafont og le Brnn i Rast ad t, om at komme til Danmark, og forfærdige 100 Modeller og Maskiner til Brug ved Fabrikvæsenet, Handel og Agerbrug, modtoges dette, og der tilstedes dem 1000 Nd. i Neisepenge, med Lofte om, naar den forste Maskine var leveret, i*