Kastelsplanen

År: 1901

Forlag: TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 23

UDK: 72509

KASTELSPLANEN

UDGIVET AF

KOMITEEN TIL BEVARELSE AF

KASTELSTERRAINET SOM PARK

MED 1 KORT

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
i7 frembyder sig da det Spørgsmaal: Hvilke af de eksisterende Bygninger bør bevares? Først og fremmest, som lige nævnt, de to gamle Porte. Om de end ikke ere af fremragende arki- tektonisk Værdi, er der dog en ganske særegen historisk Duft over dem, og det vilde være barbarisk at lade dem nedrive. De bør blive staaende med de Omgivelser og Volde, der slutte sig saa smukt til dem. Ved den sydlige Port, Sjællandsporten, vil man vel ogsaa bevare den Fæstningsmur omkring den ydre lille Gaard, der findes, som et Minde om tidligere Tiders Forsvars- maade. Endvidere bør Kommandantboligen bevares, den er ingenlunde uden arkitektonisk Værd og vil sagtens kunne faa en praktisk Anvendelse, der yderligere motiverer dens Bestaaen. Endvidere er der den højtbeliggende Mølle. Den frembyder en særegen malerisk Virkning; en Mølle tager sig altid ud i land- skabelige Omgivelser, og vi har nu saa faa tilbage i Kjøben- havns nærmeste Omegn, at denne absolut bør bevares. End- videre er der Kirken. Den vil efter vort Skøn baade i og for sig og paa Grund af sin Beliggenhed virke forstyrrende ind i vor Plan, og vi ville vanskelig kunne faa noget ud af Parkan- læget, om den skal bevares. Den maa vel billigvis heller ikke betragtes som noget saa værdifuldt at holde paa, naar det be- tænkes, at den Menighed, der hører til den, er Garnisonen, som jo netop skal forflyttes fra Stedet. I arkitektonisk Hen- seende er den uden Betydning, sammenbygget som den des- uden er med de militære Arrester, Arrestforvarerbolig m. m. Endelig er der Gymnastikhuset, Bageriet og Kasernebygningerne; alt dette maa forsvinde og vil neppe efterlade noget Savn. Naar nu alt paa de nævnte Undtagelser nær er raseret, staa vi paa et Terrain af en ejendommelig Form. Den indre Del er ganske flad, men paa alle Sider indrammet af de høje Volde. Dette kan selvfølgelig ikke forblive, som det er. Men baade af økonomiske og æstetiske Grunde bør man ikke give sig til at rasere Voldene. De maa i det væsentlige bevares, 2