Kastelsplanen
År: 1901
Forlag: TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 23
UDK: 72509
KASTELSPLANEN
UDGIVET AF
KOMITEEN TIL BEVARELSE AF
KASTELSTERRAINET SOM PARK
MED 1 KORT
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i7
frembyder sig da det Spørgsmaal: Hvilke af de eksisterende
Bygninger bør bevares? Først og fremmest, som lige nævnt,
de to gamle Porte. Om de end ikke ere af fremragende arki-
tektonisk Værdi, er der dog en ganske særegen historisk Duft
over dem, og det vilde være barbarisk at lade dem nedrive. De
bør blive staaende med de Omgivelser og Volde, der slutte sig
saa smukt til dem. Ved den sydlige Port, Sjællandsporten, vil
man vel ogsaa bevare den Fæstningsmur omkring den ydre lille
Gaard, der findes, som et Minde om tidligere Tiders Forsvars-
maade. Endvidere bør Kommandantboligen bevares, den er
ingenlunde uden arkitektonisk Værd og vil sagtens kunne faa
en praktisk Anvendelse, der yderligere motiverer dens Bestaaen.
Endvidere er der den højtbeliggende Mølle. Den frembyder en
særegen malerisk Virkning; en Mølle tager sig altid ud i land-
skabelige Omgivelser, og vi har nu saa faa tilbage i Kjøben-
havns nærmeste Omegn, at denne absolut bør bevares. End-
videre er der Kirken. Den vil efter vort Skøn baade i og for
sig og paa Grund af sin Beliggenhed virke forstyrrende ind i
vor Plan, og vi ville vanskelig kunne faa noget ud af Parkan-
læget, om den skal bevares. Den maa vel billigvis heller ikke
betragtes som noget saa værdifuldt at holde paa, naar det be-
tænkes, at den Menighed, der hører til den, er Garnisonen,
som jo netop skal forflyttes fra Stedet. I arkitektonisk Hen-
seende er den uden Betydning, sammenbygget som den des-
uden er med de militære Arrester, Arrestforvarerbolig m. m.
Endelig er der Gymnastikhuset, Bageriet og Kasernebygningerne;
alt dette maa forsvinde og vil neppe efterlade noget Savn.
Naar nu alt paa de nævnte Undtagelser nær er raseret,
staa vi paa et Terrain af en ejendommelig Form. Den indre
Del er ganske flad, men paa alle Sider indrammet af de høje
Volde. Dette kan selvfølgelig ikke forblive, som det er.
Men baade af økonomiske og æstetiske Grunde bør man ikke
give sig til at rasere Voldene. De maa i det væsentlige bevares,
2