Kastelsplanen

4 i sin Barndom, dog maa staa for enhver Dansk som et pris- værdigt Forsøg paa at skabe os ny Erhvervskilder og paa at brede Danmarks Ry vide omkring. Bøjer man dernæst af og begiver sig over den idylliske Smedelinie ind i Kastellet og op paa de gamle Volde, opruller der sig for Ens Øje, alt efter som man gaar hen ad dem, saa mange forskellige smukke Panoramaer, at man vanskelig kan forlige sig med den Tanke, at om nogle Aar er maaske det meste af disse Volde og Grave med deres sjældent naturskønne Omgivelser forsvundet for at give Plads for nøgterne Bygge- spekulanters nivellerende Tilbøjeligheder. Og dog, naar man ser, hvorledes det gamle idylliske Kastel, af hvilket store Dele ligge ukendte hen for de fleste Kjøbenhavnere, alt nu ubarmhjertig er gennemskaaret af den prosaiske Forbindelsesvej mellem Told- boden og Frihavnen, kan man ikke være i Tvivl om, at Ka- stellets Dage som militært Etablissement for længst ere talte, saa meget mere, som der alt flere Gange — baade fra Sta- tens, Handelsstandens og Privates Side — har været Planer oppe om en Bebyggelse af Kasteisterrainet. Det fore- kommer mig derfor naturligt, at de, hvem Bevarelsen af gode, gamle Minder ligger paa Sinde, og som nære Interesse for, at Kjøbenhavn kan udvikle sig til en køn By, og som gerne ville, at Ungdommen skulde faa et smukt Sted, hvor den kunde mødes til sund Sport, at de kunne føle Trang til at gøre sig til Talsmænd for, at Kastelsterrainet i sin Tid maa faa Lov til at blive bevaret som en Park, der opfylder de fornævnte Be- tingelser. Naar man betragter de Parkanlæg, som fra Hovedbanegaar- den — kun afbrudt mellem Ahlefeldtsgade og Gothersgade -— strække sig over til Østbanegaarden, synes det ogsaa naturligt at lade dette Park- og Friluftsbælte fortsætte sig gennem en Kastelspark helt ud til Langelinieanlæget, hvorved den gamle By, hvor hver Tomme Jord, som kan det, er udnyttet til Bebyg-