Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
150 Fjederhus og Viserværk. ningen af Skivepillerne (234), — er første Gang, at der i denne Bog er Tale om Lodning, maa det være tilladt at fremkomme med nogle Bemærkninger, der gælder for ethvert Loddearbejde i Uhrmageriet. 320. Mange Uhrmagere lodde som en Blikkenslager, Fortin^ing8 undertiden ikke engang saa propert som en dygtig Blik- 9‘ kenslager. Ved meget grove, f. Eks. elektrotekniske Arbejder, kan der vel som Regel heller ikke gaaes frem paa anden Maade, end at man lægger de to Dele ovenpaa hinanden, besmører dem dygtig med Loddevand, anbringer nogle ikke altfor smaa Klumper Tin ovenpaa, og saa holder det hele over Flammen indtil Tinnet flyder sammen og danner en ordentlig Klump omkring de sammenloddede Traade o. s. v. Men hvis en Uhrmager bærer sig ad paa samme Maade ved Lommeuhrs-Arbejder, f. Eks. ved Indlodning af Sten- hulsfatninger, eller selv ved Udforing af Pendant-Huller, saa er dette en ganske utilladelig Fremgangsmaade (for ikke at bruge en langt mere træffende men altfor uparlamentarisk Betegnelse, som jeg med Magt maa tvinge min Pen fra at sætte paa Papiret). Den Uhrmager der lodder saaledes, skulde langt hellere se at blive Blikkenslager. Den eneste rigtige Fremgangsmaade i saadanne Tilfælde bestaar altsaa i, at man først fortinner den mindste af de to Dele der skal forenes ganske tyndt paa Forbindelsesomfanget, og saa bag- efter lodder dem sammen. Paa denne Maade indskrænker man Tinmængden og Loddevandet til det mindst mulige, og Arbejdet faar straks efter Lodningen et smukt og propert Udseende, uden Spor af alle disse Tinklumper der kun minder om Blikkenslagerværkstedet. 321. I Overerensstemmelse hermed spænder vi vor Forbrændin^ 96) ,iqd 1 en gamrnel grov Korntang, som vi 9 for lignende Tilfælde har forsynet med en Skyder D af sammenbøjet Messingtraad, bestryger Pladen med Lodde- vand, lægger seks til ti ganske smaa Stykker Tin ovenpaa (alle- sammen i det højeste saa store som et Knappenaalshoved), holder Pladen over Spiritusflammen og stryger Tinnet, saa- snart det begynder at flyde, med en Loddestift udover hele