Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Spærværket. 169 357. Dette skal tjene til at opfylde to vigtige Opgaver. For det første skal det formindske den Vej, som Enden af Hensigten Spærfjederen maa tilbagelægge, naar Spærkeglen hæver sig af|ange Hul. op over Tandspidserne for at smutte ned i Tandmellem- rummet, og derved forhindre, at der bliver lagt for stærkt Beslag paa Fjederens Elasticitet. Betragter vi nemlig i Fig. 103, den fremskudte Stilling som Spærkeglen her indtager, og som den vil komme til at indtage hver Gang Optræks- hjulet A drejes fremad, saa vil vi se, at Spidsen af Spær- fjederen i dette Tilfælde er gledet ned i Fordybningen c, hvorfra den ved fortsat Omdrejning af Hjulet A aldrig vil Fig. 103. blive hævet saa meget i Vejret, som hvis den var bleven liggende oppe paa den bredere Del k. Thi for det første er Hævelængden fra Spærkeglens Omdrejningspunkt og til Spærfjederens Berøringspunkt derved bleven mindre; og for det andet bliver Spærfjederens Hævning ringere ved Ud- filingens Dybde Denne paa ingen Maade ligegyldige Om- stændighed, er næsten blevet overset af alle de Fabrikanter, der har gjort Forsøg paa at eftergøre Glashiitter-Spærværket. Spærkegle og Spærfjeder har de ganske vist givet nøjagtig den samme Form som Originalen, endogsaa det aflange Hul i Spærkeglen er ikke forglemt; men selve Spærfjederen griber saa langt ud over Spidsen af Spærkeglen, at den, trods dennes langstrakte Bevægelighed, ikke kan glide ned i Fordybningen — (der jo under saadanne Omstændigheder