Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
Løbeværket.
f. Eks. meget tydeligt kan ses i Fig. 11 (se Side 35), hvor
de to Uddrejninger for Lille-Bundhjulet og for Fjederhustæn-
derne fuldstændig gaar over hinanden. Derved kan der i
enkelte Tilfælde opstaa en højst farlig Berøring mellem
Tandspidserne i Lille-Bundhjulet og Fjederhuset; farlig, fordi
Uhret derved ubetinget vil gaa i staa, men ved den mindste
Berøring straks vil komme i Gang igen, saa at man bagefter
vanskelig vil kunne finde Fejlen, hvis man da ikke allerede
har opdaget den da man prøvede Minuthjuls-Indgribningen.
Jo sjældnere en saadan Fejl forekommer, jo strængere maa
man gøre sig det til en Pligt at undersøge ethvert Uhr uden
Undtagelse for denne Fejl. Afhjælpningen kan ske enten
ved at bøje Lille-Bundhjulet ned og, hvis det er nødvendigt,
samtidig gøre Uddrejningen dybere, eller, hvis denne Af-
hjælpning ikke skulde synes tilraadelig af Hensyn til Secund-
hjulet, ved Afdrejning eller Affræsning af Fjederhjulstændernes
Underside (som Regel udført med en fin Ansats- eller
Baretfil og efterfølgende Afslibning med Vandsten). I visse
Tilfælde kunne begge Fremgangsmaader samtidig komme til
Anvendelse, nemlig, hvis Uhret er saa fladt, at der hverken
kan tages noget nævneværdigt af Fjederhustænderne, eller
Lille-Bundhjulet kan rettes synderlig dybere.
513) I de almindelige Uhre lider Lille-Bundhjulsdrivet
Den øverste af et Onde, som navnlig i fire Stens Uhre hyppig giver An-
Bundhjuistap ledning Reparation: den øverste Tap er for tynd og grav er
sig, som Følge af det stærke Tryk fra Minuthjulstænderne,
hurtig ind i sit Leje; Taphullet bliver i Løbet af ganske
kort Tid aflangt og Indgribningen kommer delvis i Uorden.
Denne Tap burde i det mindste være dobbelt saa tyk, som
den i Almindelighed er, og den kunde ogsaa være det, uden
at den forøgede Tapgnidning derfor vilde skade Uhret; men
desværre er Drivvællen saa tynd, fordi Drivet i de billige
Uhre kun har 8 Tænder, at Tappen ikke kan taale at være
tykkere, hvis man samtidig vil have Plads til en ordentlig
Tapansats. Naar dette Forhold derfor omtales her, da er
det udelukkende for at denne Tap saavidt mulig kan blive
skaanet for Efterpolering i de mange Tilfælde, hvor Uhrets
Reparation formentlig maatte kræve det, og for at den, naar