Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

244 Ankergangens Ordning er der ikke det mindste at se af c paa Undersiden indtil Halvdelen af Hjultykkelsen, saa at der paa Ankerarmen kun glider en ganske smal Kant af Hjul- tanden. Men ser man ovenfra skraat ind i Uhrværket, saa denne Afskraaning. Hjul- tanden synes snarere at have den samme eller omtrent samme Tykkelse som Ankerstenen, og man har det Indtryk, at Hjul- tanden absolu^maa glide midt paa Ankerstenen, Fig. 164) staar i samme Kant (Linien a—b). Men dette er et optisk Bedrag. Tager man nemlig Hjultandens fra oven ikke synlige Afskraaning (c i Fig. 164) med i Betragtning, saa fremgaar det heraf, at der ovenover Hjul- tanden tydelig maa kunne ses en tynd Kant af Ankerstenen (altsaa et Mellemrum fra f til Linien a—b), medens den underste Hjulflade tilnærmelsesvis vil komme til at staa i samme Højde som den underste Kloflade. Fig. 164. Hjultanden paa Hævestenen. naar Hjulets øverste Flade (/ i Høide som Ankerkloens øverste 531) Tager man ikke Hensyn hertil, saa behøver Anker- Ganghjuis- hiujet kun af have lidt mere Høideluft end strængt nød- giide paa vendigt, og Hjultanden vil glide paa Ankerets Staalfatning staaifatningen । stedet for paa Stenene. Men dette er en meget slem Fejl. Thi bortset fra at Gnidningen forøges ganske enormt paa Staalfladen, saa forandres Gangdybden jo ogsaa paa Grund af Ankerkloens hvælvede Form. Hvor man altsaa ikke kan se den smalle Stenkant ovenover Hjultanden, der maa Ankeret bringes højere i Vejret ved Hjælp af en tynd Plade som Underlag. Endvidere maa hverken Ankerhjulet eller ganske specielt Ankeret, have mere Højdeluft end strængt nødvendigt, for at undgaa enhver Art af Klemning. 532) Endelig er der en anden Mulighed der maa tages Berøring i det Hensyn til. Som bekendt er der kun faa Ankergange, der ’ dVeAnker arbejde „paa Tangenten“;*) af praktiske Grunde bliver *) Nærmere herom findes i enhver Lærebog om Lommeuhrs- gangene.