Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

422 Sammensætningen. 945) Er Timeviseren løs, eller man skal sætte en ny Løstsiddende paa, hvis Rør er altfor stort, saa plejer mange Uhrmagere at skære Røret korsvis op med en Kærvefil og i Nødstilfælde — nemlig naar den derved fremkomne Grad viser sig ikke at være tilstrækkelig stor — at trykke de fire Dele sammen omkring en Pudsépind. En langt simplere og bedre Metode er dog den, der beskrives i det følgende. Man forfærdiger sig to hærdede Punslér, hver forsynet Punsel til med en Forsænkning i den underste Ende, den ene passende Sammendriv- <■ . ... .. , , ning af Time- *or ‘ imevisere til Herreuhre, den anden for Dameuhre. Nu viserrøret behøver man kun at lægge Viseren med Ryggen saaledes paa en Ambolt, at kun Røret hviler paa Ambolten, medens selve Viseren befinder sig frit i Luften (se Fig. 307), og derefter at give et eller flere Hammerslag paa Punslen. Paa denne Maade trækker Røret sig regelmæssigt sammen i hele sit Omfang og saa rigeligt, at man derefter igen kan rive det op indtil det passer (eller, endnu bedre, glatte det op). Man maa ikke lægge Viseren i hele sin Længde paa Ambolten, fordi det rummer den Fare — i det mindste for hærdede Staal- visere — at Viseren kan springe over tæt ved Røret. Fig. 308. 946) En tilsyneladende praktisk Fremgangsmaade af samme Art har Hr. J. Goedert fremstillet i „Deutsche Uhrmacher- Zeitung“, der forøvrigt ogsaa har offentliggjort de to i Fig. 303 og 305 afbildede Værktøjer. Den i forrige Afsnit frem- stillede Metode bliver derved saa at sige udført omvendt. Der bliver nemlig her benyttet en med en konisk Udhulning forsynet Ambolt (E, Fig. 308) som Underlag for Røret paa