Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

liggende med den russiske Regering. Han søgte først at opnaa en Rente- garanti paa den til Dubleringen fornødne Kapital, men dette blev afslaaet som stridende mod Regeringens Doktriner. Ved personlige Forhandlinger med Inden- og Udenrigsministeriet og navnlig med den højt ansete Finans- minister, Gehejmeraad v. Reutern, lykkedes det ham dog lidt efter lidt at gøre Sagens Betydning saa indlysende for Regeringen og at finde en modus vivendi, der var saa acceptabel for denne, at man den 15de Maj enedes om et Konventionsforslag, der væsentlig gik ud paa: at den russiske Regering skulde yde Selskabet et Laan af Lst. 500.000, for at det kunde udføre en Dublering af de østasiatiske Kabler mellem Wladiwostock, Nagasaki og Shanghai. De Lst. 200.000 heraf skulde Regeringen selv forrente og amortisere; de Lst. 300.000 skulde Selskabet forrente med 5 %, og naar Ruslands Indtægt af Trafikken via Wladiwostock overskred Lst. 80.000 om Aaret, skulde det Overskydende anvendes til Amortisation af denne Del af Laanet. Som Sikkerhed for Opfyldelsen af sine Forpligtelser skulde Selskabet hos Regeringen deponere Obligationer til et Beløb af Lst. 300.000 samt Aktier til et Beløb af Lst. 200.000, hvilke sidste denne dog ikke havde Ret til at afhænde eller forlange Udbytte af, medmindre Selskabet ikke gjorde sin Skyldighed. Herr v. Reutern udtalte dog aabent for Direktør Suenson, at Laanet ikke kunde ydes øjeblikkeligt, men ønskede samtidig, at Selskabet i Løbet af Aaret skulde afholde en Generalforsamling, der kunde give sit Samtykke til den foreslaaede Transaktion, som vilde nødvendiggøre visse Forandringer i dets Love. Af denne Grund afholdtes der den 26de August s. A., under Ledelse af Højesteretsadvokat C. Liebe, en ekstraordinær Generalforsamling i Kjøbenhavn, ved hvilken omtrent Halvdelen (74.010 Aktier) af Selskabets Aktiekapital var repræsenteret. Forsamlingen blev gjort bekendt med Ordlyden af den paatænkte Konvention og vedtog enstemmigt de foreslaaede For- andringer 1 Lovene, af hvilke den vigtigste var: at Selskabets Kapital kunde forøges til Kr. 36.000.000 (Lst. 2.000.000) og deles i Aktier og Obligationer, dog saaledes at Obligationsbeløbet ingen Sinde maatte overskride Halvdelen af den samlede Kapital. — Man var saaledes rede til, naar som helst det maatte passe Rusland, at bringe Konventionen til Udførelse; men Aaret efter (April 1877) udbrød Krigen mellem dette Land og Tyrkiet, der først endtes ved Freden i San Stefano den }die Marts 1878, og Rusland fik anden, mere paatiængende, Brug for sine Penge baade straks og i adskillige Aar derefter. Dog gav denne Laans-Episode foreløbig Stødet til, at Selskabet fik en anden meget betydningsfuld Forholdsregel gennemført til Gavn for Trafikken mellem Europa og Østasien. Det vilde nemlig ikke være tilstrækkeligt, at Kablerne bleve dublerede, dersom Rusland og Selskabet skulde finde Erstatning 100