Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

1. Absolut Eneret paa de Kabelforbindelser, det allerede havde etableret i Kina. Skulde det ønske at lande andre Kabler, maatte Regeringens Sam- tykke først erhverves. 1 tyve Aar vilde Regeringen ikke tilstede Andre end Selskabet at lande Telegrafkabler i hele Kejserdømmet. 2. I samme Tidsrum af tyve Aar vilde Regeringen heller ikke selv etablere Kabler eller Landlinier — eller tillade Andre at gøre det —, der kunde konkurrere med noget af Selskabets Kabler. Hvor ingen Konkurrence kunde opstaa, forbeholdt den sig frie Hænder. 3. Dersom Regeringen bestemte sig til at foretage Telegrafanlæg, skulde Selskabet have Fortrinsret til at udføre Arbejdet. Til Gengæld maatte Selskabet forpligte sig til gratis at befordre kinesiske Statstelegrammer paa sine Kabler i Østasien og i Europa. Koncessionen var udfærdiget i to Eksemplarer, paa Kinesisk og Engelsk, begge forsynede med Vicekongens officielle Segl, hvis Autenti blev attesteret af det danske Konsulat i Tientsin. De vide Horisonter, som denne Koncession i Forbindelse med de allerede udførte eller projekterede Landlinieanlæg aabnede for en rask Ud- vikling af Kinas Telegramtrafik, gjorde Kabeldubleringen dobbelt paatrængende. Saa snart Forholdene i Rusland tillode det, henvendte Selskabet sig derfor paa ny til den russiske Regering, efter at et Par langvarige Afbrydelser paa Wladiwostock-Nagasaki Kablet i Slutningen af 1881 og i Begyndelsen af 1882 havde bragt denne til stærkt at føle Savnet af en Duplikatlinie. I en Memoire, der indsendtes i Begyndelsen af 1882, mindede man Regeringen i St, Peters- borg om det i 1876 forhandlede Konventionsforslag, og da man havde erfaret, at der plejedes Forhandlinger mellem Rusland og Kina om Anlæget af For- bindelseslinier over Landgrænsen, henpegede man samtidig paa Muligheden at at dublere Kabelforbindelsen ved en Landlinie mellem Peking og Kjachta, dersom Rusland skulde være mere stemt for denne Udvej. En saadan For- bindelseslinie igennem det urolige og lovløse Mongoli vilde selvfølgelig ikke blive saa betryggende som den direkte Kabeldublering, men paa den anden Side vilde den, dersom Ønsket om dens Anlæg senere hen skulde opstaa, vanskeligere kunne realiseres, naar baade Rusland og Selskabet nu bragte Ofre for Dubleringen ad undersøisk Vej. Denne Henvendelse til Regeringen havde den tilsigtede Virkning. I Juni 1882 blev Direktør Suenson opfordret til at komme til St. Petersborg for at genoptage Forhandlingerne om Kabeldubleringen, idet Regeringen syntes aldeles at have opgivet Tanken om Anlæget af Forbindelseslinier over Landgrænsen. Han kom denne Gang til at forhandle med Gehejmeraad Bunge, der i 1881 havde overtaget Finansministeriet, samt med Indenrigs- ministeren, Grev Tolstoj. Hvad der meget lettede Forhandlingerne, var 102