Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894
År: 1894
Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 324
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
den Omstændighed, at Selskabets Indtægter, Status og Kredit betydeligt
havde forbedret sig siden 1876. Det behøvede ikke længere Hjælp for at
faa Laan, thi i 1881 var dets første Emission af Obligationer bleven optagen
meget gunstigt paa Pengemarkedet. Derimod behøvede det stadig Hjælp
for at bære Byrderne ved Forrentningen og Amortisationen af et større Laan,
og denne Form passede ogsaa i dette Øjeblik den russiske Regering bedre,
end om den paa een Gang skulde udlaane en meget større Kapital. For-
handlingerne med de to Ministre førte da ogsaa hurtigt til et Resultat, idet
Grev Tolstoj og Kaptajn Suenson allerede den 14de Juli 1882 underskreve
en Konvention, der faa Dage efter erholdt kejserlig Sanktion, og som væsentlig
gik ud paa, at det i 1876 lovede Laan til Dubleringen af de østasiatiske
Kabler skulde erstattes med en aarlig Subvention i 30 Aar paa Lst. 13.000,
hvorhos alle Selskabets russiske Koncessioner bleve forlængede indtil Udgangen
af Aaret 1912.
Efter at Selskabet havde opnaaet denne værdifulde Hjælp til Realisa-
tionen af sine Dubleringsplaner, henvendte det sig til et andet Land, der
ogsaa var i høj Grad interesseret i Sagen, nemlig til Japan. Dog skete dette
ikke for herfra at faa nogen finansiel Støtte, men i den Hensigt at opnaa
Garantier for, at der ikke, efter at Selskabet havde sat ny Kapital i Anlægene
til Japan, skulde blive paaført det Konkurrence ved, at Regeringen i dette
Land bortgav Koncessioner, der kunde blive skadelige for Selskabet. Medens
dette var i Besiddelse af Eneret baade i Rusland og Kina samt i de euro-
pæiske Lande, som dets Kabler betjene, nød det ikke nogen saadan Be-
gunstigelse i Japan, og til Gengæld for Dubleringen af begge de i Nagasaki
landede Kabler, som det nu saa sig i Stand til at udføre, var det kun et
billigt Forlangende, at Japan sikrede det mod direkte Konkurrence. I Fald
Regeringen skulde vægre sig herved, vilde Selskabet eventuelt staa sig
bedre ved at lade Dubleringskablerne mellem Wladiwostock og Shanghai
berøre Korea i Stedet for Japan, hvad ogsaa den med Rusland afsluttede
Konvention hjemlede det Ret til.
For at forhandle denneSag med den japanesiske Regering blev Ingeniør
Bohr, som i 1881 var gjort til Medlem af den lokale Driftsbestyrelse i
Shanghai, i de sidste Dage af Oktober sendt til Yokohama. Han fandt vel
den japanesiske Regering meget godt disponeret for den paatænkte Dublering
af Kablerne, men samtidig noget betænkelig ved at tilstaa Selskabet den
attraaede Eneret, rimeligvis af Frygt for, at denne kunde komme i Kollision
med Japans Traktatforpligtelser over for andre Regeringer. Selskabet fandt dog
en varm Støtte, ikke alene hos den daværende japanesiske Telegrafadministration,
hvis Generaldirektør, Hr. Ishie Tadasuke, og Generalsekretær, Mr. W. Stone, vare
vel kendte med Telegrafforholdene, saaledes som de havde udviklet sig i
10; —