Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Omtrent samtidig med, at Hr. Bohr forhandlede i Japan, var Hr. J. Hen- ningsen fra Amoy — der efter sin heldige Negotiation af den kinesiske Kon- cession var designeret til at indtræde som Medlem af Driftsbestyrelsen i Shanghai — sendt til Tientsin og Peking for at meddele Vicekongen Li Hung-Chang, at Selskabet paatænkte en Dublering af sine Kabler. Af Hensyn til Udviklingen af det interne kinesiske Telegrafnet havde man imidlertid tænkt sig Muligheden af, at Kina vilde foretrække at se Shanghai-Hongkong Kablet dubleret ved en Landlinie, der tillige kunde betjene de Byer langs Kysten, hvor Kablerne ikke vare indførte, og Selskabet tilbød derfor at anlægge en saadan Linie og at sætte Kapital i den i Stedet for i et nyt Shanghai-Hongkong Kabel. Dette Tilbud fremsattes selvfølgelig under Forudsætning af, at Selskabets Eneret til at befordre Telegrammer mellem de Byer, hvor det allerede havde Stationer, blev respekteret i Henhold til den kinesiske Koncession af 1881. Vicekongen ansaa dog en saadan Linie for uigennemførlig i en nærmere Fremtid og an- befalede derfor Selskabet at udføre Dubleringen undersøisk. Da saaledes de fornødne Betingelser for Kabeldubleringen vare tilveje- bragte overalt, skred man til Udførelsen af Værket. Hr. H. G. Erichsen og Ingeniør Dresing forhandlede med Kabelfabrikkerne i London om Leverancen af de fornødne Kabler, og den 9de December blev der underskrevet Kontrakt med »Telegraph Construction and Maintenance Company« om deres Fabrikation, Udtransport til Østasien og Nedlægning der Steds. Næppe var dog Kontrakten afsluttet, før den i Afsnit IX nærmere belyste Strid mellem Selskabet og »Eastern Extension Telegraph Company« udbrød, idet sidstnævnte, uroligt over Store Nordiskes overraskende Fremskridt i Kina, bestred Selskabets Ret til at dublere Shanghai-Hongkong Kablet og gjorde Fordring paa selv at gøre dette for at vinde Fodfæste i Kina. Allerede tidligere havde der rejst sig en voldsom Opposition i den fremmede (engelske) Presse i Kina imod de Pri- vilegier, som vare bievne Selskabet tilstaaede af Li Hung-Chang, og den blev støttet af flere af Legationerne i Peking, navnlig den engelske og den ameri- kanske, der paaberaabte sig, at de havde ældre Tilsagn fra den kinesiske Regering, med hvilke Koncessionens Bestemmelser kom i Strid. Forgæves søgte Selskabet Bistand mod denne Storm hos Li Hung-Chang og hos den russiske Regering, der nærmest vare kaldede til at støtte det. Medens Alle, ogsaa dets nuværende værste Fjender, med Interesse havde iagttaget og paaskønnet dets mange- aarige Anstrængelser for at indføre Telegrafen i Kina og havde følt sig trygge ved at vide denne Sag i Hænderne paa en Nation, der ikke kunde vække Jalousi i politisk Henseende (jfr. Afsnit VIII), saa skulde det nu vise sig, at Alle vare mere eller mindre enige om at ville forhindre Selskabet i at nyde Frugten af dets Arbejde og Anstrængelser. Den danske Nations politiske og militære Svaghed, der havde gavnet Selskabet paa et tidligere Stadium, skulde 14 — 105 —