Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894
År: 1894
Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 324
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i straks at tage fat; den løb til Woosung for Læ, og kunde først i Dagene
fra 10de til 12te August fuldføre »Scotia’s« Kabeludlægning og lande Nagasaki-
Kablet paa Gutzlaff. Tilovers stod nu Udlægningen af Kablet mellem Gutzlaff
og Woosung, der var et meget vanskeligt Arbejde og tog lang Tid. Paa
Grund af de idelige Beskadigelser, som Ledningerne paa denne Strækning
vare udsatte for, havde man hertil anskaffet et overordentlig svært Kabel,
indeholdende 3 Ledninger, der vare beskyttede ved en dobbelt Omspinding
af Jerntraade. Dette uhandelige Kabel kunde kun til Dels udlægges af
»Seine«, der stak for dybt til at bringe det saa langt ind paa Landgrunden,
som dets Sikring imod Opankringer gjorde ønskeligt; en Del af det maatte
udlægges af »Store Nordiske« og endelig en Del fra Lægtere. Først i Be-
gyndelsen af September var hele Kablet udlagt og Dubleringen fuldført.
Allerede i Maj Maaned havde »Store Nordiske« oploddet Farvandet
mellem Kiusiu, Tsushima og Korea for at bestemme Lejet for det Japan-Korea
Kabel, som Selskabet i Følge den nye japanesiske Koncession havde paataget
sig at etablere. Den japanesiske Telegrafdirektør, Herr Ishie, samt Overingeniør
Bohr gik med Skibet for at bestemme Landingspunkterne for Kablet og
træffe Dispositioner til Oprettelsen af Stationer paa Øerne Iki og Tsushima
samt i Fusan i Korea. Disse skulde nemlig etableres og betjenes af den
japanesiske Administration, medens Selskabets Forpligtelser kun gjaldt Anlæget
og Vedligeholdelsen af selve Kablet. Imidlertid blev dette, der var udgaaet
fra Henley’s Fabrik i London, i Slutningen af Juni sendt ud i Damperen
»Diomed« under Opsyn af Elektriker K. Gulstad og en Telegrafist. I August
ankom Kablet til Shanghai, hvor det omladedes i »Store Nordiske«, der var
bestemt til at udlægge det, men som først et Par Maaneder senere blev
disponibel til dette Arbejde. Under Ledelse af Herr Bohr foregik Udlægningen
i Dagene fra den 12te til den 23de November, idet Kablet nedlagdes i tre
Sektioner fra Kiusiu til Iki, fra Iki til Tsushima og fra denne 0 til Fusan.
Den japanesiske Administration blev dog ikke saa hurtig færdig med de til-
hørende Landlinieanlæg og Stationer, og det trak ud til den 15de Februar 1884,
inden Kablet kunde aabnes for Korrespondancen. For med det samme at føre
dette Anlægs Historie til Dato, skal her tilføjes, at Selskabet i 1891 paa den
japanesiske Regerings indtrængende Anmodning afhændede de to østligste og
korteste Sektioner af Korea-Kablet til Japan, fordi Regeringen ønskede at
inddrage disse i det interne japanesiske Telegrafnet, til hvilket de ogsaa
naturligt henhøre, da Iki og Tsushima ere japanesiske Øer. Derimod er den
vestlige og længste Sektion bestandig Selskabets Ejendom, uagtet den ved-
blivende betjenes af japanesiske Stationer.
De ovennævnte Dubleringskabler, hvis Bekostning til Dels blev dækket
ved Selskabets anden Obligationsemission paa Kr. 5.400.000 (Lst. 300.000), gave
14*
107 —