Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

i straks at tage fat; den løb til Woosung for Læ, og kunde først i Dagene fra 10de til 12te August fuldføre »Scotia’s« Kabeludlægning og lande Nagasaki- Kablet paa Gutzlaff. Tilovers stod nu Udlægningen af Kablet mellem Gutzlaff og Woosung, der var et meget vanskeligt Arbejde og tog lang Tid. Paa Grund af de idelige Beskadigelser, som Ledningerne paa denne Strækning vare udsatte for, havde man hertil anskaffet et overordentlig svært Kabel, indeholdende 3 Ledninger, der vare beskyttede ved en dobbelt Omspinding af Jerntraade. Dette uhandelige Kabel kunde kun til Dels udlægges af »Seine«, der stak for dybt til at bringe det saa langt ind paa Landgrunden, som dets Sikring imod Opankringer gjorde ønskeligt; en Del af det maatte udlægges af »Store Nordiske« og endelig en Del fra Lægtere. Først i Be- gyndelsen af September var hele Kablet udlagt og Dubleringen fuldført. Allerede i Maj Maaned havde »Store Nordiske« oploddet Farvandet mellem Kiusiu, Tsushima og Korea for at bestemme Lejet for det Japan-Korea Kabel, som Selskabet i Følge den nye japanesiske Koncession havde paataget sig at etablere. Den japanesiske Telegrafdirektør, Herr Ishie, samt Overingeniør Bohr gik med Skibet for at bestemme Landingspunkterne for Kablet og træffe Dispositioner til Oprettelsen af Stationer paa Øerne Iki og Tsushima samt i Fusan i Korea. Disse skulde nemlig etableres og betjenes af den japanesiske Administration, medens Selskabets Forpligtelser kun gjaldt Anlæget og Vedligeholdelsen af selve Kablet. Imidlertid blev dette, der var udgaaet fra Henley’s Fabrik i London, i Slutningen af Juni sendt ud i Damperen »Diomed« under Opsyn af Elektriker K. Gulstad og en Telegrafist. I August ankom Kablet til Shanghai, hvor det omladedes i »Store Nordiske«, der var bestemt til at udlægge det, men som først et Par Maaneder senere blev disponibel til dette Arbejde. Under Ledelse af Herr Bohr foregik Udlægningen i Dagene fra den 12te til den 23de November, idet Kablet nedlagdes i tre Sektioner fra Kiusiu til Iki, fra Iki til Tsushima og fra denne 0 til Fusan. Den japanesiske Administration blev dog ikke saa hurtig færdig med de til- hørende Landlinieanlæg og Stationer, og det trak ud til den 15de Februar 1884, inden Kablet kunde aabnes for Korrespondancen. For med det samme at føre dette Anlægs Historie til Dato, skal her tilføjes, at Selskabet i 1891 paa den japanesiske Regerings indtrængende Anmodning afhændede de to østligste og korteste Sektioner af Korea-Kablet til Japan, fordi Regeringen ønskede at inddrage disse i det interne japanesiske Telegrafnet, til hvilket de ogsaa naturligt henhøre, da Iki og Tsushima ere japanesiske Øer. Derimod er den vestlige og længste Sektion bestandig Selskabets Ejendom, uagtet den ved- blivende betjenes af japanesiske Stationer. De ovennævnte Dubleringskabler, hvis Bekostning til Dels blev dækket ved Selskabets anden Obligationsemission paa Kr. 5.400.000 (Lst. 300.000), gave 14* 107 —