Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

at det ikke vilde kunne stole paa en Overenskomst, der ikke til en vis Grad var garanteret af en europæisk Magt, som besad Indflydelse nok til at gøre sin Garanti respekteret. Det skyldes dog Selskabets utrættelige Bestræbelser, at Forhandlingerne om Chefoo Overenskomstens Ratifikation og Gennemførelse igen bleve optagne i Efteraaret 1889, efter at den russiske Legation i Peking havde forhandlet en ny Konvention angaaende Tilslutningen mellem de to Rigers Telegrafnet; thi dens første Forslag til en saadan havde ikke faaet bedre Skæbne end Chefoo Overenskomsten. Hr. Henningsen og Mr. Judd begave sig i Oktober paa ny til Peking og til Chefoo og bleve her enige med den kinesiske Administration om de formelle Ændringer i 1887 Overenskomsten, som Rus- land havde lagt Vægt paa, og som den kinesiske og engelske Regering om- sider havde opgivet deres Modstand imod. Men i samme Øjeblik den saaledes ubetydeligt modificerede Overenskomst skulde underskrives, kom der atter Kontraordre fra Legationen i Peking, fordi den russiske Regering ej heller var tilfreds med den nye Konvention om Tilslutningen over Landgrænsen, som Legationen havde forhandlet, og derfor ønskede alle Forhandlinger opsatte. Herved blev Chefoo Overenskomsten definitivt skrinlagt; thi det paafølgende Foraar rejste Herr Coumany til Europa for ikke mere at vende tilbage til sin Post, og da Rusland ikke ønskede at genoptage Telegrafforhandlingerne, før hans Efterfølger var udnævnt, forpligtede Selskabet sig til ogsaa at for- blive passivt, indtil det paa ny maatte konvenere den russiske Regering at beskæftige sig med Sagen. Saaledes gik det til, at de kinesiske Landlinier i Aarevis (1887—93) stode fuldførte indtil den russiske Grænse, uden at Forbindelsen over denne blev iværksat; thi Herr Coumany’s Efterfølger, Grev Cassini, kom først i Efteraaret 1891 ud til Peking. Man kan ikke undre sig over, at den kinesiske Administration i Mellemtiden var ærgerlig over at se sine Linier henstaa til ingen eller liden Nytte, og der blev da ogsaa gjort Forsøg paa at gøre dem frugtbringende ved paa en Maade at smugle Telegrammer over den russisk- kinesiske Landgrænse per Bud og saaledes unddrage sig Nødvendigheden af en Overenskomst med Rusland. Disse Forsøg bleve dog standsede ved den russiske Administrations Aarvaagenhed. Ligeledes nærmede den kinesiske Legation i London sig i et givet Øjeblik Selskaberne og tilbød sin Mægling mellem dem og den kinesiske Regering, men ogsaa dette Forsøg løb ud i Sandet. Imidlertid havde Selskabet fra Chefoo Forhandlingerne faaet et saa levende Indtryk af de Vanskeligheder, der syntes forbundne med en samtidig Forhandling af den russiske Konvention om Tilslutningen over Landgrænsen og af en Overenskomst mellem Selskaberne og den kinesiske Administration, 112