Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Allerede inden Linien var fuldført, henvendte Chefen for den russiske Telegrafadministration, Generaldirektør Lüders, sig til Selskabet for ved dets Hjælp at faa engageret en Stab af danske Telegrafister, som ved deres Kyn- dighed og navnlig Sprogkundskaber paa en Maade kunde danne Kærnen i den Stab af russiske Telegrafister, der paa Stationerne i Sibirien særlig skulde betjene Trafikken mellem Europa og Østasien. Selskabet greb med Glæde denne Lejlighed til baade at blive lidt kendt med Forholdene i Sibirien og til at sikre Telegrammerne en paalidelig Ekspedition og ensartet Behandling paa de derværende Stationer. Tolv yngre Mennesker med de fornødne Kvalifikationer bleve hurtigst oplærte og udsendte til Sibirien, hvor de dog fik en Del at kæmpe imod, navnlig fordi de vare bedre gagerede end deres russiske Kolleger, hvilket naturligen vakte lidt Jalousi hos disse. Saa snart deres første Engagement var udløbet, nedsatte den russiske Administration da ogsaa deres Lønninger, hvilket bragte nogle til at vende hjem; men adskillige holdt ud og have senere gjort god Vej ved at forblive i russisk Statstjeneste. Enkelte af disse have definitivt slaaet sig til Ro i Sibirien, som f. Eks. Hr. H. Hampen i Blagowetschensk, og Hr. Paulsen samme Sted, hvis gæstfri Hus er vel kendt af Rejsende i disse Egne. Andre have ladet sig forsætte til det europæiske Rusland, f. Eks. d’Hrr. E. Friis og Emanuel Hansen i St. Petersborg, af hvilke Sidstnævnte har erhvervet sig et Navn som Oversætter af russiske Forfattere til Dansk og omvendt. Trods al deres gode Vilje kunde disse Mænd dog ikke bøde paa de Skavanker, som Wladiwostocklinien led under i de første Aar af sin Til- værelse. Kun et halvt Aar efter dens Aabning for Trafikken indtraf der, i Juli 1872, en stor Oversvømmelse af Amur-Floden, i hvis Dal Linien paa lange Strækninger er bygget; Telegrafstængerne bleve bortskyllede, Flod- kablerne afbrudte, Stationerne oversvømmede, kort sagt Ødelæggelsen var saa stor, at det først i November s. A. lykkedes at faa Linien retableret. Denne maanedlange Afbrydelse forvoldte baade Selskabet og Rusland store Tab og gav begge Parter Stof til alvorlig Eftertanke. Da Løjtnant Suenson samme Efteraar i andre Forretninger opholdt sig i St. Petersborg, konfererede han derfor indgaaende med den russiske Tele- grafadministration om, hvad der kunde gøres for i Fremtiden at sikre Linien mod lignende Kalamiteter, og fik aaben Adgang til alle de Oplysninger, Administrationen var i Besiddelse af angaaende Liniens Bygning, Tilsynet og Vedligeholdelsen af den samt Tjenestens Organisation. Paa Basis heraf ud- arbejdede han efter sin Hjemkomst et Forslag om Selskabets Overtagelse saavel af Liniens Vedligeholdelse som af Ekspeditionstjenesten, hvad den østasiatiske Trafik angik. Han havde i St. Petersborg faaet det Indtryk, at man der havde et aabent Blik for Ønskeligheden af, at det lange Bindeled 122