Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

1887, fandt Tilslutningen til de russiske Linier imidlertid først Sted i 1893 (se Afsnit VI). I Syd ere Linierne bievne førte lige ned til Tonking-Grænsen, hvor det franko-indiske og kinesiske System i 1890 bleve satte i Forbindelse med hinanden paa to Punkter (Lungchow og Mongtze), ligesom de ogsaa ere bievne forlængede til den britiske Birma-Grænse, hvor kun en kort, men vanske- lig tilgængelig Strækning i dette Øjeblik skiller den kinesiske Endestation Mo- mein fra det anglo-indiske System. (Disse Anlæg ere til Dels udførte under Ledelse af d’Hrr. C. Jensen og H. Duch.) Ogsaa i Vest har der fundet betyde- lige Udvidelser Sted, dels ved en yderligere Forlængelse af Yangtze-Linien lige indtil Byen Yunnan (Hovedstaden i Provinsen af samme Navn), dels ved Paabegyndelsen af en anden stor vestlig Hovedaare, som, udgaaende fra Tientsin, paatænkes ført til Kinas yderste Vestgrænse (Kuldja og Kashgar), og hvoraf omtrent Halvdelen er fuldført. Af andre Anlæg skal endnu omtales en i 1888—89 udført Dublering af Shanghai-Canton Linien ved Etableringen af en Linie, som i Stedet for at følge Kysten løber parallelt med denne i det Indre af Landet, samt de i 1887 udlagte Kabler mellem Foochow og Formosa (Tamsui) og mellem denne 0 og Pescadorerne. Planen om at lægge et Kabel mellem Formosa og Fastlandet havde staaet paa Dagsordenen lige siden 1874 (jfr. pag. 142) og var efter den Tid gentagne Gange dukket op, uden at de endeløse og trættende Forhand- linger, der i den Anledning vare bievne førte mellem Selskabet og forskellige kinesiske Myndigheder, havde bragt Sagen et Skridt videre. De krigeriske Begivenheder i 1884—85, hvorunder Franskmændene bombarderede Tamsui og satte sig fast paa Nordspidsen af Formosa, vakte imidlertid Regeringen til Handling, og endelig i Sommeren 1886 blev Sagen tagen op for fuldt Alvor. Vicekongen paa Formosa, den militært anlagte Liu Min-Chuang, der aabenbart forstod sig bedre paa Kanoner end paa Telegrafkabler, som han aldrig tidligere havde beskæftiget sig med, henvendte sig ved denne Lejlighed til forskellige Handelsfirmaer, hos hvem han plejede at købe Vaaben, og forlangte deres Overslag paa et Kabelanlæg. Resultatet blev en meget livlig Konkurrence, hvortil Selskabet ogsaa meldte sig, saa snart det erfarede, hvad der var i Gære. Den midlertidige Driftsbestyrer i Shanghai, Hr. I. Berner, gik endog i denne særlige Anledning til Tamsui med Kabeldamperen »Store Nordiske« for personlig at paavirke Vicekongen til Fordel for Selskabets Tilbud. Ved hans Ankomst havde Liu dog allerede bortgivet Kontrakten til et engelsk Firma, der havde vidst at træffe Vicekongens militære Smag ved at forene Kabel-Kontrakten med Leverancen af et Krigsskib, der tillige skulde fungere som Fragtdamper, Kabeldamper og Transportskib. Af projekterede Anlæg i Kina fortjener sluttelig at fremhæves den oftere omtalte Peking-Kjachta Linie, der efter at have spøget i 30 Aar nu omsider — 159 —