Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

synes at have en vis Udsigt til at træde ud i Virkeligheden, idet Ingeniør Schiern — tidligere i Selskabets Tjeneste — i 1893 har foretaget de for- beredende Opmaalinger. Da denne Linie vil komme til at gaa tværs igennem den nøgne Ørken Gobi, hvor alt Materiellet maa tilføres paa Kamelryg, og hvor der hverken findes Arbejdskraft eller Skovtømmer til Pæle, er det dog at forudse, at Anlæget vil være forbundet med store Vanskeligheder og ikke ringe Bekostninger. Ogsaa den kinesiske Vasalstat, Korea, der lige indtil 1876 havde været næsten hermetisk tillukket for Europæerne, har Store Nordiske haft Æren af, under den japanesiske Regerings Auspicier, at tilføre Telegrafen ved i 1883 at ud- lægge det i Afsnit VI nærmere omtalte undersøiske Kabel mellem Japan og Korea. Forskellige Forhold, dels politiske dels finansielle, bevirkede imidlertid, at Telegrafen i flere Aar ikke kom ud over Kablets Landingssted, Fasan, hvor den japanesiske Admininistration med den koreanske Regerings Samtykke havde oprettet en Station. I 1885 lykkedes det ogsaa fra Kina at føre en Telegraflinie ind i Korea over Landgrænsen ved Anlæget af en Forbindelses- linie mellem den kinesiske Station Moukden og Koreas Hovedstad Seoul, med en Sidelinie til dennes Havnestad Chemulpo, et Anlæg, der blev udført under Ledelse af tre af Store Nordiskes Ingeniører, d’Hrr. H. Munck, C. Schiern og H. Mühlensteth, af hvilke de to Sidstnævnte senere traadte over i kinesisk Tjeneste. Samme Aar afsluttedes en Telegrafkonvention mellem Japan og Korea om Anlæget af en Linie, der fra Fusan til Seoul skulde gennemløbe største Delen af Landet og sætte alle de derværende Stationer i Forbindelse med Selskabets Kabel i Fusan. Denne Linie blev dog ikke fuldført før i Juli 1888. Senere, i 1891, er det koreanske Net blevet forøget med en Linie mellem Seoul og Gensan, og de faa Byer i Korea, der have noget Handels- samkvem med Omverdenen, ere derved alle bievne inddragne i det inter- nationale Telegrafsystem. Medregnes de koreanske Linier, kan hele det kinesiske Telegrafnet i dette Øjeblik anslaas til en Udstrækning af ca. 15.000 engl. Mile med en Traadlængde af ca. 21.000 engl. Mile, medens der til Dato er aabnet henved 200 Stationer, der betjenes af ca. 800 Telegrafister. Føjes hertil, at Kinas samlede Korrespondance med Udlandet, eksklusive den lokale Udveksling med Hongkong, ikkun beløber sig til ca. 60.000 Telegrammer aarlig (for den indenlandske Korrespondance foreligger ingen paalidelige Data), og sammenlignes disse Tal med de tilsvarende for Japans Vedkommende (jfr. pag. 137), maa det indrømmes, at Kina med sit Areal af ca. i‘/2 Million engl. Kvadratmile og sin Befolkning paa ca. 400 Millioner endnu staar langt tilbage for Japan med dets ca. 150.000 engl. Kvadratmile og ca. 40 Millioner 160 —