Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Overenskomst, som Hr. Erichsen allerede i længere Tid havde diskuteret med Eastern Extension Telegraph Company i London. I Februar 1873 tog Etats- raad Tietgen, ledsaget af Løjtnant Suenson, ogsaa derover for at afslutte Forhandlingerne og bidrog ved sin Optræden paa en Generalforsamling, som det engelske Selskab afholdt for at vedtage Sagen, til at overvinde den sidste Opposition fra engelsk Side, og den 11 te samme Maaned blev den nye Overenskomst underskreven af begge Parter. Denne saakaldte »Joint Purse* Overenskomst gik ud paa, at begge Router skulde holde samme Totaltakst, 150 Francs per Telegram, mellem Europa og Kina, og at hvert af Selskaberne skulde indskyde sin Takstandel heraf i en Fælleskasse (joint purse), som derefter deltes ligeligt mellem dem, med mindre en af Routerne havde været afbrudt i over 120 Dage om Aaret; i saa Tilfælde fik det afbrudte Selskab kun en ringere Andel i Fælles- indtægterne. Hvad Japan Trafikken angaar, beholdt Store Nordiske Retten til at befordre den til lavere Takst end den sydlige Route, og Indtægten af denne Trafik gik ikke ind i Fælleskassen. Overenskomsten medførte altsaa for begge Parter ikke alene den Fordel, at Takstkonkurrencen mellem dem ophørte, men den garantererede dem ogsaa imod at staa aldeles blottede for Indtægt under Afbrydelser, der lige let kunde ramme begges Systemer, idet den afbrudte Part under saadanne Forhold bevarede en større eller mindre Andel i Indtægten af den Trafik, som den anden Part imidlertid befordrede. Det var med andre Ord en Art gensidig Assurance. Denne Overenskomst er da ogsaa vedbleven i Princippet at bestaa uforandret, om den end har undergaaet Forandringer i Udførelsen. Alligevel skulde der snart opstaa nye Aarsager til Rivninger mellem de to Selskaber. Englænderne havde vel i Begyndelsen med Ro set paa det danske Selskabs Bestræbelser for at hidføre Anlæget af indre Telegraflinier i Kina. Disse vilde jo blive Fødeaarer for begge Selskabers Kabelsystemer; det vilde være til fælles Fordel, om saadanne Linier, radierende fra Kabel- stationerne, kunde tilføre disse Trafik fra de store Byer i det Indre, og ingen Nationalitet vilde være bedre skikket til at gennemføre denne Opgave end den danske, der allerede havde vundet et saa godt Fodfæste i Kina, og som, takket være Danmarks politiske Ubetydelighed og vel ogsaa Selskabets takt- fulde Optræden, ikke vakte nogen Uro eller Jalousi, hverken hos Kineserne eller hos de europæiske Magter. Det Held, der omsider kronede det danske Selskabs mangeaarige Be- stræbelser ved, at Li Hung-Chang i 1880 overdrog det Anlæget af den vigtige Telegraflinie mellem Shanghai og Tientsin (jfr. Afsnit VIII), og den vide Mark for yderligere Indflydelse paa Udviklingen af det kinesiske Telegrafnet, som aabnedes for det ved Erhvervelsen af den kinesiske Koncession i 1881, vakte — 170 —