Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

imidlertid det engelske Selskabs Uro og Mistillid. Denne fandt Næring fra mange Sider og ikke mindst fra den engelske Befolkning og Presse i Kina, hvis nationale Følelse oprørtes ved, at en anden Nation end den britiske skulde gaa i Spidsen for Telegrafudviklingen i denne rigtbefolkede Verdensdel. Man frygtede ikke alene for, at det danske Selskab skulde begunstige den kontinentale Industri fremfor den engelske ved Indkøbene af Materiel til de store Anlæg, som det fik med at gøre, men man mente ogsaa, at det til Skade for engelsk Handel og Industri vilde søge at gøre sin Indflydelse gældende paa andre Omraader. Hertil kom den Omstændighed, at Selskabets Forbindelse med Rusland og den Hjælp, som den russiske Regering i sin egen Telegrafudviklings Interesse altid havde ydet det, for Alvor eller paa Skrømt blev fortolket som Bevis for, at det i Grunden var et russisk Selskab, der forfulgte hemmelige og »selvfølgelig« anti-engelske Formaal i Kina. Nok sagt — falske Rygter, absurde Paastande og Beskyldninger surrede om Ørene, heftige Angreb bleve rettede mod Selskabet i de lokale Blade, og i Stedet for Erkendtlighed høstede det kun Utak og Mistænkeliggørelse for, hvad det havde udrettet. Med høje Skrig forlangte man, at det engelske Selskab og den britiske Regering skulde gribe ind og sætte en Stopper for de dansk- russiske Intriger og Fremskridt i Kina. Selv om det engelske Selskab med sit bedre Kendskab til Forholdene maatte være overbevist om hele denne Bevægelses Urimelighed og Over- drivelse, kunde det umuligt forblive upaavirket af den. Dets Formand, Mr. John Pender, vilde, tvungen af Omstændighederne, ikke lade sig nøje med de beroligende Forklaringer, som Hr. Erichsen paa Store Nordiskes Vegne afgav i London. Han forlangte enten fuld Andel i Koncessionen for sit Selskabs Vedkommende, hvad der selvfølgelig ikke stod i Store Nordiskes Magt at give ham, eller ogsaa vilde han søge at bekæmpe og tilintetgøre den med alle Midler, der stode til hans Raadighed. I Februar 1882 afrejste derfor den administrerende Direktør, Kaptajn Suenson til London, og det lykkedes tilsyneladende ham at berolige det engelske Selskabs Ledere og at blive enig med dem om et Forlig, baseret paa gensidige Indrømmelser. Forhand- lingerne herom bleve fortsatte af Hr. Erichsen og vare deres Afslutning nær, da de pludselig bleve afbrudte af det engelske Selskab, rimeligvis begrundet i, at dette atter følte sig foruroliget ved Store Nordiskes Forberedelser til at dublere sine Kabler i Østasien i Henhold til den med Rusland afsluttede Konvention (jfr. Afsnit VI). Denne Foranstaltning, der betydeligt vilde styrke Wladiwostock- Routen, blev opfattet som et Bevis paa, at det danske Selskab vilde forøge sin Prestige i Kina paa det engelskes Bekostning og sluttelig havde til Hensigt aldeles at emancipere sig fra dette, saa snart en gunstig Lejlighed maatte frembyde sig. Stormen rejste sig paa ny. I Kina blev der af Misfornøjelse 22* -