Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

tyrlige Nimbus, der i Selskabets første Aar omgav dem, til Dels har tabt sig. Medens den europæiske Stab til enhver Tid kan forlade Selskabets Tjeneste med 3 Maaneders Varsel, maa den ved Ansættelser i Østasien, paa Grund af de betydelige Omkostninger, der ere forbundne med en saa langvejs Forflyttelse, forpligte sig til 6 Aars Tjeneste. Selskabets Ingeniør- og Kontors^ rekruteres i Reglen med saadanne Kræfter af Telegrafstaben, hvor man mener at have fundet de særlige Egen- skaber, Kundskaber og Anlæg, som der er Brug for. Paa det tekniske Om- raade har det i saa Henseende sjældent skortet paa dygtige Kræfter, og ikke faa af Selskabets Funktionærer have her vist sig i Besiddelse af Talent og Opfindelsesevne (jfr. Afsnit XIV). Paa det administrative Omraade er det umiskendeligt, hvor højnende og udviklende Omtumlingen fra Land til Land og Forbindelsen med et Foretagende, der omspænder den halve Jordklode, virker paa de Unge. De vigtigere administrerende og repræsenterende Stillinger ere derfor ogsaa beklædte med Mænd, der ikke alene ere grundigt kendte med Selskabets Organisation, men hvem der ogsaa er givet Lejlighed til at erhverve sig den Verdenserfaring, som kun kan indvindes ved at færdes under forskelligartede Forhold og Omgivelser. Allerede paa et tidligt Stadium viste det sig baade økonomisk og hensigtsmæssigt i andre Retninger at ty til indfødte Kræfter i Udlandet for at supplere det danske Telegrafpersonale, ligesom det er en Selvfølge, at Bud- og Arbejdspersonalet overalt er indfødt. Det er dog kun i England (Stor- britannien) og i Østasien, at Indfødte anvendes efter en større Maalestok. Paa Newcastle Station er saaledes Halvdelen af Telegrafisterne Englændere, foruden at der findes en halv Snes engelske Lærlinge, der gaa til Haande paa Stationen og efterhaanden uddannes til Telegrafister. I London og Aberdeen er For- holdet et lignende. Da dette Personale optages i Barnealderen og kun har tarvelige Skolekundskaber, er dets Elev- og Prøvetid naturligvis længere end den danske Stabs og dets Gagering som Regel ringere. Dog finder man blandt disse Englændere nogle af Selskabets allerdygtigste Telegrafister, der ikke alene saa at sige instinktmæssigt betjene Apparaterne og udføre den alminde- lige Tjeneste med en næsten utrolig Routine og Hurtighed, men som ogsaa paa den mest tilfredsstillende Maade udfylde betroede Stillinger i Stations- tjenesten. I Østasien var det langt vanskeligere at faa det indfødte Element op- taget paa Stationerne. Ikke alene vare Fordommene imod det stærke hos Europæerne i Almindelighed, men ogsaa Selskabets danske Stab lod sig paa- virke heraf og af en misforstaaet Opfattelse af egne Interesser. Først efter- haanden som det danske Personale aflagde Orlovsbesøg i Hjemmet, lykkedes det Direktøren ved personlige Forestillinger at interessere Enkelte for Sagen, 186 —