Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

der i flere Retninger havde stor Betydning for Selskabets Virksomhed, og dette i Forbindelse med det Kendskab, der blev vundet til f. Eks. Kinesernes Evner ved den andetsteds omtaite Telegrafskole i Foochow, bragte omsider Sagen i tilfredsstillende Gænge. I 1876 begyndte man paa Amoy Station at uddanne unge Kinesere og paa Hongkong Station Macao-Portugisere (Afkom af Portugisere og Kinesere) i Telegrafering. I 1880 var det indfødte Element allerede overvejende paa disse to Stationer og banede sig derfra Vej til Shanghai; og i 1879 begyndte Stationen i Nagasaki paa samme Maade at uddanne unge Japanesere. Nu er Forholdet det, at den indfødte Telegrafstab i Østasien er omtrent dobbelt saa stor som den danske og udfører Apparat- tjenesten med samme, ja endog større, Præcision, om end maaske med mindre Routine og Hurtighed. Macao-Portugiserne egne sig endvidere fortræffeligt til routinemæssigt Journal- og Kontorarbejde. Dog er Race-, Aands- og Kultur- forskellen for stor til, at den indfødte Stab i Østasien har kunnet assimilere sig saaledes med den danske, som Tilfældet er med den engelske Stab i Europa; man har derfor heller ikke endnu fundet Anledning til i samme Grad som for sidstnævnte at udstrække Selskabets Omsorg til hin. Dette er Grunden til, at den indfødte Stab i Østasien ikke er stillet under fuldt saa regulerede og gunstige Gageforhold som den engelske og ej heller nyder Fordelen af at være optagen i Selskabets Pensions- og Understøttelses- forening. Forsøg med lokale kvindelige Telegrafister er ogsaa gjort paa enkelte af Stationerne i Europa, men har ikke kunnet gennemføres i Længden. Kun en eneste Dame findes endnu opført i Selskabets Personalhaandbog. De Lønningsforhold, Selskabet byder sin Stab, maa efter danske Forhold siges at være virkelig tilfredsstillende, navnlig naar Hensyn tages til, hvor ringe Fordringer der stilles til dens Forkundskaber ved Optagelsen i Selskabet, samt til, at dette selv bekoster Telegrafistens faglige Uddannelse. Paa den anden Side bør det erindres, at Indtrædelsen i Selskabets Tjeneste for den danske Stabs Vedkommende er ensbetydende med Ekspatriation, og at Livet fjernt fra Fædreland og Familje ikke alene medfører forøgede Udgifter, men ogsaa fysiske og moralske Afsavn. Disse har man søgt at bøde paa ved som Regel at tilstaa Staben i Europa en aarlig Orlov paa 3 Uger, der, naar den ikke benyttes hvert Aar, kan udstrækkes i Varighed, og som sætter Ved- kommende i Stand til, med Bibeholdelse af sin Gage, at aflægge Besøg i Hjemmet. Staben i Østasien tilstaas der hvert 6te Aar en Orlov paa 9 Maa- neder ligeledes med Bibeholdelse af Gage, hvorhos der udbetales Vedkommende et Ekstrabeløb af ca. 3000 Kroner, der dækker Omkostningerne ved Frem- og Tilbagerejse. Da denne kun tager en Maanedstid i hver Retning, vil den 24* - 187 -