Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Personer, saasom afdøde Hr. H. G. Erichsen, Kammerjunker W. v. Hedemann, der tidligere var Selskabets Agent i St. Petersborg, og Driftsbestyrer F. C. C. Nielsen i London. Selskabs-Administrationerne ere dog paa Konferencerne ikke ligestillede med Regerings-Administrationerne. Deres Repræsentanter have vel Ret til at fremkomme med Forslag og deltage i Diskussionerne saavel i Pienar- som i Kommissionsmøderne, men der indrømmes dem ikke Stemme ved Voteringerne. Telegrafunionens Love og Regler ere kodificerede i den internationale Telegraf konvention med tilhørende vidtløftige Reglement, der indeholder detail- lerede Forskrifter angaaende den internationale Tjenestes Udførelse i alle Retninger. Som centralt Fællesorgan i de indbyrdes Relationer har Unionen oprettet det internationale Telegraf bureau, i Bern, hvis Udgifter fordeles i et givet Forhold mellem Stats-Administrationerne. Bureauet har den Opgave at samle og til alle Administrationerne at notificere de Oplysninger vedrørende den internationale Tjeneste, der indsendes til det, saasom: Afbrydelser og Reparationer af Telegraflinierne, Takstforandringer, Aabningen af nye Linier og Stationer. Det udgiver periodisk trykte Fortegnelser over alle Telegraf- stationer og deres Beliggenhed, udarbejder Verdenskort over de internationale Telegraflinier, samler statistiske Oplysninger angaaende Trafikken, opstiller Takstskemaer og bearbejder de Forslag, der indsendes til det om Forandringer i de bestaaende Regler. Hvad der paa de internationale Telegraf konferencer har den største Betydning for det Store Nordiske Telegraf-Selskab og overhovedet for alle Administrationerne, er de Diskussioner og Ordninger, som finde Sted med Hensyn til Reglerne for Telegrammernes Tariffering og Taksternes Størrelse, idet disse faa en overordentlig Indflydelse paa Selskabets Indtægter. Paa den første Konference i Paris i 1865 var Portoen for et Telegram paa 20 Ord bleven fastsat som Takstenhed i det internationale Samkvem. Selv om et Telegram indeholdt færre end 20 Ord, maatte der betales som for disse; indeholdt det flere, steg Taksten en halv Gang for hver Serie paa 10 eller færre Ord over de 20. Endvidere blev Taksternes Størrelse i Princippet reguleret paa Basis af, at enhver Administration, der deltog i Befordringen af Telegrammet, skulde oppebære en Andel i Portoen, der stod i Forhold til Størrelsen af dens Territorium. Landene deltes efter deres Telegrafnets Ud- strækning i tre Klasser, saaledes at de største Lande erholdt en Takst af 3 å 5 Francs pr. Telegram paa 20 Ord, de mellemstore 2 å 3 Francs og de smaa Stater 1 å 2 Francs. Taksten for et Telegram f. Eks. mellem Frankrig og Rusland var den Gang 11 Francs, hvoraf Frankrig erholdt 3, Tyskland $ og Rusland 5. Et Telegram mellem England og Rusland kostede 12 Francs, hvoraf England og Kablet til Kontinentet fik 4, Tyskland 3 og Rusland 5. — 198 —