Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Det var altsaa fuldkommen kommercielle Takseringsprincipper, som Unionen hyldede. Afsenderen af et Telegram maatte betale en Porto, der stod i For- hold dels til dets Ordantal og dels til den Vejlængde, det skulde befordres, og Administrationerne fik en Indtægt, der dels stod i Forhold til det Arbejde, som Telegrammets Længde medførte for dem, og dels til den Strækning af deres Linier, som det benyttede. Det var de samme Principper, som endnu i Dag gøre sig gældende i Jernbaneadministrationerne, hvis Takster ere afhængige af den transporterede Genstands Vægt og af den Vejlængde, den skal befordres. Jernbanevæsenet og Telegrafvæsenet have jo ogsaa meget tilfælles, idet de begge maa anlægge særlige og ofte kostbare Linier til Transporten af de Genstande, der betros til deres Omsorg, maa oprette Stationer til deres Ind- og Udlevering og maa sørge for deres Viderebefordring paa andre Administrationers Linier. Det var paa de ovennævnte, af Telegrafunionen vedtagne Principper og paa de dertil knyttede Takststørrelser, at det Store Nordiske Telegraf- Selskab baserede sin Eksistens, hvad dets europæiske Ledninger angaar. Det stillede sig ikke til Opgave at paaføre de kontinentale Linier, der hidtil via Tyskland havde befordret den Trafik, som det nu aabnede nye Veje for, nogen Takstkonkurrence; det aabnede derimod bedre og mere direkte Router end hine og mente at kunne gøre Regning paa, at de sunde og retfærdige Takserings- principper, som Stats-Administrationerne havde indført paa Konferencen i Paris og kompletteret paa Konferencen i Wien 1868, ogsaa vilde blive opret- holdte i Fremtiden. Paa Telegraf konferencen i Rom 1871—72 fandt da heller ingen følelig Forandring Sted i saa Henseende. Den kontinentale Administration, hvis Takster saa at sige regulere Selskabets, nemlig den tyske, gjorde ingen For- andring i dem, der kunde virke skadeligt for Selskabet ved at tvinge det til Takstnedsættelser. Tysklands Transittakst forblev uforandret zf2 å 3 Francs per Telegram for de Trafikarter, om hvis Befordring Selskabets Kabler kon- kurrerede med de tyske Landlinier. Paa Telegraf konferencen i St. Petersborg 1875 gjorde for første Gang nye Tendenser sig gældende, idet nuværende Statssekretær, Dr. v. Stephan, der nylig havde forenet det tyske Post- og Telegrafvæsen under sin Administration, og som netop med Held havde gennemført en lav og uniform Brevporto i Postunionen, gjorde sig til Talsmand for en lignende Innovation i Telegraf- unionen. Som berørt i Afsnit IX stillede han dog ikke formulerede Forslag i saa Henseende og renoncerede endog foreløbig paa at gennemføre Reduk- tionen af Tysklands Transittakster. Derimod fremkaldte Kabelselskaberne, og deriblandt Store Nordiske, den første Forandring i Unionens hidtil gældende Tarifferingsprincipper — men •99 —