Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
gives af glødende Murværk og ikke af kjoles ved Berøring med
de langt koldere Kjedelplader, før Forbrændingen er foregaaet.
Desforuden kan man, naar der er 2 Ildsteder, sætte disse i
Forbindelse med hinanden foran Kjedlen, saa at Røgen fra
begge blandes; hvis da Uden passes saaledes, at der afvexlende
fyres paa de 2 Ildsteder, vil det ene af disse give sort Røg
med uforbrændte Gasarter, samtidig med at det andet giver
klar Kog med Overskud af Ilt, og naar disse Røgmængder
blandes, kan en temmelig fuldstændig «Røgforbrænding» opnaaes.
Ved at lægge Ildstedet foran Kjedlen vindes desuden bedre
Plads dertil, og den Indskrænkning i Ildkanalerne, som ellers
fremkommer ved lidbroen, bortfalder. Dog undgaaes Indsnæv-
ringen ikke ganske, thi det er nødvendigt at udfore Mundingen
af Ildkanalerne med ildfaste Sten for at beskytte dem mod
Flammens Virkning.
En Ulempe ved saadanne Ildsteder er, at Murværket ikke
i Længden kan modstaa Heden; navnlig trænger Hvælvingen
over Ildstederne ofte til Fornyelse.
Cylindriske Kjedler med Forvarmere eller med
Koge ror (Fig. 70, 71 og 72). Aledens hertillands cylindriske
Kjedler med indvendige Ildkanaler næsten udelukkende bruges
til faste Kjedehnlæg, saa bruges andetsteds Kjedler dannede
af flere Cylindre liggende jevnsides og indbyrdes forbundne med
hinanden. Oftest haves da en større Cylinder, Hovedkjedlen,
og en eller flere mindre, Kørene.
Køgen kan da først virke paa Hovedkjedlen og der frem-
bringe den væsentligste Dampdannelse, og siden afgive Resten
af sin Varme til Rørene, hvori der saa kun finder ringe Damp-
dannelse Sted, men en første Opvarmning af Forsyningsvandet,
der netop indpumpes i Rørene. Disse kaldes af denne Grund
Forvarmere.
En anden Maade er at lade Røgen først afgive Varmen
til Rørene, som da kaldes Kogeror, og derefter i mere af-
kjølet Tilstand komme til Hovedkjedlen, som saaledes skaanes
mere.
a) Kjedler med Forvarmere. Fig. 70 viser Tværsnit
af en Kjedel med 1 Forvarmer. Ildstedet ligger foran og under