Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
93 gives af glødende Murværk og ikke af kjoles ved Berøring med de langt koldere Kjedelplader, før Forbrændingen er foregaaet. Desforuden kan man, naar der er 2 Ildsteder, sætte disse i Forbindelse med hinanden foran Kjedlen, saa at Røgen fra begge blandes; hvis da Uden passes saaledes, at der afvexlende fyres paa de 2 Ildsteder, vil det ene af disse give sort Røg med uforbrændte Gasarter, samtidig med at det andet giver klar Kog med Overskud af Ilt, og naar disse Røgmængder blandes, kan en temmelig fuldstændig «Røgforbrænding» opnaaes. Ved at lægge Ildstedet foran Kjedlen vindes desuden bedre Plads dertil, og den Indskrænkning i Ildkanalerne, som ellers fremkommer ved lidbroen, bortfalder. Dog undgaaes Indsnæv- ringen ikke ganske, thi det er nødvendigt at udfore Mundingen af Ildkanalerne med ildfaste Sten for at beskytte dem mod Flammens Virkning. En Ulempe ved saadanne Ildsteder er, at Murværket ikke i Længden kan modstaa Heden; navnlig trænger Hvælvingen over Ildstederne ofte til Fornyelse. Cylindriske Kjedler med Forvarmere eller med Koge ror (Fig. 70, 71 og 72). Aledens hertillands cylindriske Kjedler med indvendige Ildkanaler næsten udelukkende bruges til faste Kjedehnlæg, saa bruges andetsteds Kjedler dannede af flere Cylindre liggende jevnsides og indbyrdes forbundne med hinanden. Oftest haves da en større Cylinder, Hovedkjedlen, og en eller flere mindre, Kørene. Køgen kan da først virke paa Hovedkjedlen og der frem- bringe den væsentligste Dampdannelse, og siden afgive Resten af sin Varme til Rørene, hvori der saa kun finder ringe Damp- dannelse Sted, men en første Opvarmning af Forsyningsvandet, der netop indpumpes i Rørene. Disse kaldes af denne Grund Forvarmere. En anden Maade er at lade Røgen først afgive Varmen til Rørene, som da kaldes Kogeror, og derefter i mere af- kjølet Tilstand komme til Hovedkjedlen, som saaledes skaanes mere. a) Kjedler med Forvarmere. Fig. 70 viser Tværsnit af en Kjedel med 1 Forvarmer. Ildstedet ligger foran og under