Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

95 b) Kjedler med Koge ror adskille sig væsentligst kun ved Anbringelsesmaaden fra de nys omtalte. Dog gjores i Reglen Kogerørene af langt ringere Diameter end Forvarmerne, og der er ofte et større Antal deraf, indtil 6. Ligesom For- varmerne maa de helst ligge lidt skraat og saaledes, at Dampen kan slippe ind i Hovedkjedlen. Fødevandet indpumpes gjerne i Hovedkjedlen. Kogerorene afgive en meget virksom Ildpaavirkningsflade, men Bensningen af dem er besværlig, og forsømmes den, samler der sig snart saa tykt Lag Kjedelsten, at de blive uvirksomme og deres Plader forbrændes. De bruges mest i Belgien og Nordfrankrig. De nævnte Former af stationære liggende cylindriske Kjedler ere de vigtigste, men der gives endnu en Mænde andre Former deraf. Desuden kunne de combineres paa forskjellig Maade; saa- ledes kan en cylindrisk Kjedel have samtidig Forvarmere og Kogerør, en komisk Kjedel kan forsynes med Forvarmer, o. s. v. 35. Staaende Kjedler anvendes sædvanlig kun til Ud- vikling af smaa ' Dampmængder, navnlig i Tilfælde, hvor der forlanges, at Kjedlen kun maa optage ringe Plads. De gjøres i Keglen cylindriske med indvendig Ildsted, indmures ikke, men omgives med slette Varmeledere, f. Ex. Filt med en Træ- klædning om. Den ydre Flade kan derfor ikke bruges som Ildpaavirkningsflade. Kisten findes i en indvendig Ildkasse, hvis Vægge danne Ildpaavirkningsfladen, der yderligere kan forøges ved Bør førte igjennem paa forskjellige Maader. a) Kjedler med vandrette Kogerør (Fig. 73). Der lægges et større eller mindre Antal Rør gjennem Ildkassen, saaledes at de omspilles af Flammen, medens Vandet cirkulerer mellem dem. (I den ydre Kjedel maa der være et Kensehul ligefor Mundingen af hvert saadant Ror). Sluttelig ledes Røgen op gjennem Damprummet. Da herved en Del af Ildpaavirk- ningsfladen kommer over Vandspejlet, maa der sørges for, at Røgen, før den kommer hertil, er bleven saa afkjolet, at den ikke kan gjøre Røret glødende. Det gjælder om næsten alle staaende Kjedler.