Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

118 støbte i ét med Ventilen og passe i Røret under den. De kunne ogsaa anbringes over Ventilen, saa at de ikke indsnævre Arealet. Anlæg s fladen, langs hvilken Ventilen berører Ventil- sædet, kan være kegledannet eller plan. Vælges Kegleformen, maa Topvinklen i Keglen gjøres stor, da der ellers kan være Fare for, at Ventilen klemmer sig fast. Dette undgaaes ved at bruge plan Anlægsflade. I alle Tilfælde maa Brøden af Anlægsfladen være lille, thi Breden medfører den Fejl, at Ventilen, naar den er løftet, ikke lukker sig igjen før Trykket er sunket betydelig under den Værdi, ved hvilken den løftede sig. Er nemlig Ventilen lukket, trykker Dampen paa Arealet af den Cirkel, som svarer til Anlægsfiadens mindste Diameter dt; med Ventil- belastningen B^ løftes da Ventilen ved et Damptryk B pt = y—j-g Pund paa Kvadrattommen. -4Tt a t Er den derimod løftet, trykker Dampen paa Arealet af Cirklen, svarende til den største Diameter d2 af Anlægsfladen, og Ventilen vil altsaa først lukke sig igjen, naar Trykket er sunket til Værdien B P2 " hvoraf Man ser, at naar p2 ikke skulde være mindre end pt,, maatte d2 = dx eller Anlægsfiadens Brede ■== 0. Man har virkelig ogsaa forsøgt at lade Ventilen hvile med en plan eller svagt hvælvet Flade paa en enkelt fremspringende, cirkulær Rand af Ventilsædet. Herved er dog den Mangel, at Ven- tilen, naar den er bleven utæt, ikke kan slibes tæt som en almindelig Ventil, thi derved vilde Formen forvanskes, idet der kom en Fure i Ventilen, medens Kanten blev afrundet. Anlægsfiadens Brede vil ogsaa bevirke, at Ventilen ikke løfter sig nøjagtig ved det Tryk, som en Beregning efter Ventil- belastningen vilde give. Derfor er det hertillands bestemt, at Ventilbelastningen undersøges af Synsmændene ved Trykprøven og kun undtagelsesvis ved Beregning, (se derom Art. 45).