Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

117 «ding over Atmosfærens Tryk, som det ifølge Synsmændenes «Prøve er tilladt at have i Kjedlen. Størstø tilladte Trykforskjel paa Kvadrattommen. 0 til 7 Pd 7 14 til til 14 Pd. 21 Pd. 21 til 28 Pd. 28 til 35 Pd. 35 til 42 Pd. 42 til 49 Pd. 49 til 56 Pd. Areal afLysaabningen for hver Kvadratfod Ildpaavirkningsflade. Kvadrattommer. 0.0707 0.O4S5 0.0369 0.0298 0.O25O 0.O215 0.0189 0.0168 Største tilladte Trykforskjel paa Kvadrattommen. II 56 til 163 Pd. 63 70 77 84 til til til til 70 Pd. 77 Pd. 84 Pd. 91 Pd. 91 til 98 Pd. 98 til 105 Pd. 105 til 112 Pd. Areal afLysaabningen for hver Kvadratfod ' Ildpaavirkningsflade. Kvadrat tommer. 0.O152 0.O138 0.0127 0.0117 0.O1O9 0.O1O2 0.OO96 0.OO91 «Vejene for Dampen fra Kjedlen til Sikkerhedsventilerne «og fra disse til den fri Luft maa intetsteds have mindre «Tværsnitarealer end Sikkerhedsventilernes Lysaabninger. Efter disse Bestemmelser vil Størrelsen af Ventilaabningen for samme Ildpaavirkningsflade blive desto mindre, jo højere Spændingen er. Grunden hertil er den, at medens samme Ildpaavirkningsflade omtrent kan fordampe samme Mængde Vand i en vis Tid, altsaa danne samme Vægt af Damp i denne Tid, hvad enten Spændingen er stor eller lille, saa vil denne Damp- mængde indtage et desto mindre Rumfang og udstrømme med desto større Hastighed, jo større Spændingen er, og af begge Grunde vil der til den største Spænding fordres mindst Ventil- areal for at bortføre samme Dampmængde. Ventilens Løftehøjde er sat til | af dens Diameter. Derved bliver det cylindriske Areal mellem Ventilens og Ventilsædets Rand netop = l^2, altsaa lig med Lysningsarealet. løvrigt bor følgende Regler følges ved Indretningen af Ventilen: Ventilen saavelsom Ventilsædet forfærdiges af Metal (Bronce), Ventilen forsynes med en Styring, der sikkrer, at den lægger sig rigtig til, naar den har været aabnet. Styringen kan bestaa af en paa Ventilen siddende Stang, som styres i faste Bøsninger (Fig. 97) eller af 3 Flige, s (Fig. 98 og 99), der ere