Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

4 Summen af Nyttevirkningen og den tabte Arbejdsmængde er lig det hele Arbejde, som tilføres Maskinen i en Tidsenhed. Det kaldes derfor den absolute Arbejdsmængde. Forholdet mellem en Maskines Nyttevirkning og absolute Arbejdsmængde kaldes Virkningsgraden. Dette Forhold, der naturligvis er en ægte Brøk, er af Vigtighed ved Bedøm- melsen af en Maskine, idet denne maa siges at være desto fuldkomnere (alt iovrigt lige), jo større Virkningsgraden er, altsaa jo mere den nærmer sig til 1. 4. Hestes Kraft. Angivelsen af en Maskines Nyttevirkning, absolute Arbejdsmængde o. s. v. kan ske ved at angive Arbejdet i Pundfod, med Tilføjelse af, hvilken Tidsenhed (Minut eller Secund) der er benyttet. Paa denne Maade faaes dog ofte ubekvemt store Tal , hvorfor der er indført en større Enhed, som tillige indbefatter Tidsangivelsen i sig. Denne Enhed gives Navnet en «Hests Kraft»; der forstaaes den ed, en Arbejdsudvikling (eller et Arbejdsforbrug), hvorved der hver Secund udvikles (eller forbruges) 480 (dansk Maal og Vægt). Exempel. Naar en Maskine siges at udvikle 3 Hestes Kraft, saa vil det sige, at den hver Secund udvikler 3 x 480 = 1440^', altsaa hver Minut 60 x 1440 = 86,400^' o. s v. Denne Værdi af en Hests Kraft stemmer paa det nærmeste med, hvad der i Udlandet kaldes en Hests Kraft. 1 Frankrig er Arbejdsenheden lkm = 1 Kilogram x 1 Meter = 6.372 S' dansk. 1 Hests Kraft = 75km = 477.9 u' dansk. I England er Arbejdsenheden 1«'= Is engelsk x 1' engelsk = 0.8SO9Ö' dansk. En Hests Kraft regnes — 33,000 pr. Minut, hvilket udgjør pr. Secund 550 S' engelsk = 484.5 S' dansk. En Hests Kraft har altsaa ikke ganske samme Værdi over- alt, men Afvigelserne ere saa smaa, at de i Praxis ingen Be- tydning have. Maaleredskaber. for Kræfter og Arbejdsmængder. 5. Kræfter kunne maales ved de almindelige Vejnings- redskaber, idet man bringer Ligevægt tilveje mellem Kraften