Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

137 Glidere med retliniet Bevægelse, eller Glidere med omdrejende Bevægelse. 2) Ventiler, der bevæges vinkelret paa Fladen, hvori Næse- boret findes. Glidere med retliniet Bevægelse ere dels korte Glidere eller Skuffeglidere og dels lange Glidere, D-Glidere eller Rorglidere. Skuffeglideren i sin simpleste Skikkelse ses i Fig. 114, w1 og w2 ere Næseborene, n3 Afstrømningsaabningen for Spilde- dampen. Fladen, hvori de udmunde, kaldes Gliderspejlet. k er Gliderkassen, hvori Damproret indmunder. Selve Gli- deren har Form som en Skuffe eller Kasse, men med frem- springende Rande, Lapper, der ere saa brede, at de rigelig kunne dække et Næsebor. Spejlet, saavelsom den imod samme vendende Flade af Glideren er nøjagtig afrettet og planslebet. Gliderens Længde er saa stor, at i dens Midtstilling (III) dække Lapperne begge Næseborene samtidig. Det Stykke, i, som Lappen da paa Grund af sin større Brede dækker indenfor Næseboret, kaldes den indre Dækning; paa lignende Maade er Stykket e den ydre Dækning. Glideren bevæges ved Gliderstangen, der gaar damptæt op gjennem en Stoppebøsse i Gliderkassens Laag. Eftersom Glideren indtager Stillingen I eller II, vil der være Damp- indstrømning foroven eller forneden i Cylindren. Maaden, hvorpaa Glideren bevæges, skal senere omtales, i Almindelighed sker Bevægelsen continuerlig, men med variabel Hastighed, og navnlig er Hastigheden størst i Midtstillingen og aftager til Nul i Yderstillingerne. Gliderens Stilling i Forhold til Dampstemplet er saaledes, at der lidt før Begyndelsen af hvert Stempelslag aabnes Ad- gang for Dampen til det tilsvarende Næsebor. I det -Øjeblik, da Stempelslaget begynder, maa Glideren altsaa ikke staa i sin Midtstilling, men være gaaet et Stykke forbi. Dette Forspring maa være lig den ydre Dækning plus et lille Stykke. Virkningen, som foregaar bag Stemplet (altsaa paa Over- siden, naar Stemplet gaar nedad, paa Undersiden, naar det gaar opad) vil da være følgende: