Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

143 Næsebor i Rummet mellem Ventilerne, og Afstrømningsroret under den nederste Ventil. Saadanne Ventilers Løftning fordrer dog en meget betydelig Kraft i det første -Øjeblik, da der er stor Forskjel paa Trykket paa Ventilens 2 Sider. Som Folge heraf foretrækkes oftest andre Former, ved hvilke Dampens Tryk paa forskjellige Steder af Ventilen ophæve hinanden, og Ventilen derfor kan loftes med ringe Kraft. Fig. 125 viser en Differensventil. Den bestaar af 2 Kegleventiler, forbundne ved et Mellemstykke, der er støbt i eet med dem begge. Ventilsædet har 2 tilsvarende Anlægsflader, nøj- agtig i en saadan indbyrdes Afstand, at Ventilen samtidig be- rører dem begge. Dampen strømmer igjennem i den ved Pilene angivne Retning, naar Ventilen aabnes. Ventilen modtager Dampens Tryk saävel ovenfra nedad som nedenfra opad, og da den nederste Flade er næsten ligesaa stor som den øverste, vil Ventilen kun med et ringe Overskud af Tryk holdes nede og kan løftes med en ringe Kraft. Mellemstykket, samt en tre- fliget Forlængelse under den nederste Ventilfiade tjener til Sty- ring under Løftningen. Fig. 126 viser en anden Form, Kronventilen. Ogsaa denne har 2 Anlægsflader, nemlig a og b, som den skal berøre nøjagtig samtidig. Det øverste Sæde for Ventilen er forbundet med det nederste ved 4 Flige, som tjene til Styring. Figuren viser Ventilen i loftet Tilstand, Dampen strammer da igjennem i den ved Pilene angivne Retning. Er Ventilen lukket, vil den modtage Damptryk saavel ovenfra nedad som nedenfra opad, og hvert af disse Tryk virker paa et ringformigt Areal inde- sluttet mellem Cirklerne svarende til Ventilens største Tværsnit, og henholdsvis den øverste eller nederste Anlægsflade. Det kan nu indrettes saaledes, at disse Tryk blive omtrent ligestore, saa at Ventilen løftes med ringe Kraft. Baade Differens- og Kronventilen aabne Gjennemgange for Dampen paa 2 Steder, naar de loftes, og give derved et stort Gjennemgangsareal ved forholdsvis lille Løftning; 51. Det ydre Dampfordelingsapparat kan indrettes paa mange forskjellige Maader, dog haves væsentligst 2 Hoved- klasser, nemlig