Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ved Stangen B G virker paa Vinkelvægtstangen G HI, der
bevæger Viseren. Denne sidste vil da paa Buen vise JB’s
Bevægelse mange Gange forstørret. En anden Viser, som er
udeladt paa Figuren, kan drejes hen til en hvilkensomhelst
Stilling og bliver staaende paa Grund af Friktionen. Denne
Viser vil skydes frem med Viseren EF, naar denne gjor Udslag,
men følger ikke med tilbage, saa at den ved sin Stilling an-
giver Maximum af Kraft under Forsøget.
Den af Regnier anvendte Form af Fjeder træfles ogsaa ved
mange nyere Dynamometre. Den udmærker sig ved kunne
maale meget betydelige Kræfter med forholdsvis smaa Dimen-
sioner og ringe Mængde Materiale, altsaa ringe Vægt af Fjedren,
hvad der kan have stor Betydning. Derimod er der den Ulempe
derved, at Viseren bevæges med meget ringe Kraft, saa at den
mindste tilfældige Modstand, Viseren lider, kan bringe den til
at vise betydeligt fejl. Desuden er Fjederens Formforandring
meget ringe og maa derfor vises saa mange Gange forstørret,
at en ringe Løshed i Vægtstangsapparatet gjor Aflæsningen
meget usikker.
c) Morins Dynamometer. Fig. 3 viser Hoveddelene
deraf. AB og CD ere 2 Staalfjedre, ved Enderne forbundne
med Led. Fjedrenes Tværsnit er rektangulært, Breden er con-
stant, men Tykkelsen, den i Figuren viste Dimension, er størst
paa Midten og aftagende henimod Enderne, saaledes at Mate-
rialets Spænding i hvert Tværsnit bliver ligesaa stor, som den
er i Midten. Herved vindes, at Fjedrens Form forandring bliver
større og dens Vægt mindre, end hvis Tværsnittet var ens
overalt, medens Styrken ikke formindskes derved.
Denne Form af Fjeder bliver langt sværere end den Beg-
nier’ske af samme Styrke, men den udmærker sig ved sin
simple Form og den forholdsvis betydelige Formforandring, der
frembringes af Kraften, hvorved Viseren indstiller sig med saa
stor Kraft, at en ringe tilfældig Modstand, som den moder, ikke
i kjendelig Grad bringer den til at vise falsk.
For ikke at skulle aflæse Kraftens Størrelse paa en Skala
med Viser under selve Forsøget, optegnes dens Størrelse i hvert
Øjeblik af Dynamometret selv. En Papirsstrimmel gaar nemlig
over Rullerne E og F, der sidde paa samme Stativ som Fjedren