Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
159 for visse Dele af Maskinen, som skulle gaa dybere ned end Pladen. NaaY der udspares betydelige Aabninger, som f. Ex. ved en liggende Maskine, bliver der ikke stort andet af Pladen end en Ramme, som da ofte gives en større Stivhed ved at danne dens enkelte Deles Tværsnit efter enkelt eller dobbelt T-Form eller U-Form. I alle Tilfælde kan det siges, at Pladen eller Rammen saa vidt mulig maa være et sammenhængende Stykke (enten støbt i eet eller sammenskruet af flere Stykker), der bærer alle Maskinens øvrige Dele, thi derved lettes Delenes nøjagtige Op- stilling, og der faaes større Sikkerhed for, at de beholde deres rette indbyrdes Beliggenhed, end naar man i denne Henseende skal stole paa Murværkets Sammenhæng. Har Maskinen højt- liggende Dele, maa Stativerne til disse derfor ogsaa helst bæres af Pladen eller Rammen. I visse Tilfælde maa der dog afviges fra disse Regler. Saaledes f. Ex. ved Balancemaskinen Fig. 59, hvor Balancens Midteraxel oftest faar sine Lejer paa et Par Støbejernsbjælker, som fortsætte sig ind i Sidemurene; rigtignok støttes disse Bjælker midt for Balancen af et Par Søjler eller Stativer, der hvile paa det samme Fundament (muligvis endog paa samme Underlagsplade), som bærer Dampcylindren og Krumtapaxlens Leje, men disse Søjler eller Stativer optage kun det lodrette Tryk eller Træk fra Balancen, hvorimod det vandrette Tryk overføres gjennem Bjælkerne til Sidemurene. Ligeledes er Fortætningsapparatet (paa samme Figur) uden Forbindelse med Cylindrens Underlagsplade. Om Skibsroaskiner gjælder det i endnu højere Grad end om Landmaskiner, at alle deres Dele bør hvile paa en fælles Ramme, der er stærk og stiv nok til at bære Maskinen, medens den arbejder. Det samme kan siges om Lokomotiver. Lokomobiler have i Reglen Maskinen anbragt umiddelbart ovenpaa Kjedlen, saaledes at denne sidste træder i Stedet for Underlagspladen, og altsaa maa overføre Træk og Tryk fra Cy- linder til Hovedaxel. Undertiden lægges vel en Underlagsplade ovenpaa Kjedlen, men det medfører Vanskeligheder paa Grund af Kjedlens Udvidelse ved Varmen.