Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
for visse Dele af Maskinen, som skulle gaa dybere ned end
Pladen.
NaaY der udspares betydelige Aabninger, som f. Ex. ved
en liggende Maskine, bliver der ikke stort andet af Pladen end
en Ramme, som da ofte gives en større Stivhed ved at danne
dens enkelte Deles Tværsnit efter enkelt eller dobbelt T-Form
eller U-Form.
I alle Tilfælde kan det siges, at Pladen eller Rammen
saa vidt mulig maa være et sammenhængende Stykke (enten
støbt i eet eller sammenskruet af flere Stykker), der bærer alle
Maskinens øvrige Dele, thi derved lettes Delenes nøjagtige Op-
stilling, og der faaes større Sikkerhed for, at de beholde deres
rette indbyrdes Beliggenhed, end naar man i denne Henseende
skal stole paa Murværkets Sammenhæng. Har Maskinen højt-
liggende Dele, maa Stativerne til disse derfor ogsaa helst bæres
af Pladen eller Rammen.
I visse Tilfælde maa der dog afviges fra disse Regler.
Saaledes f. Ex. ved Balancemaskinen Fig. 59, hvor Balancens
Midteraxel oftest faar sine Lejer paa et Par Støbejernsbjælker,
som fortsætte sig ind i Sidemurene; rigtignok støttes disse
Bjælker midt for Balancen af et Par Søjler eller Stativer, der
hvile paa det samme Fundament (muligvis endog paa samme
Underlagsplade), som bærer Dampcylindren og Krumtapaxlens
Leje, men disse Søjler eller Stativer optage kun det lodrette
Tryk eller Træk fra Balancen, hvorimod det vandrette Tryk
overføres gjennem Bjælkerne til Sidemurene.
Ligeledes er Fortætningsapparatet (paa samme Figur) uden
Forbindelse med Cylindrens Underlagsplade.
Om Skibsroaskiner gjælder det i endnu højere Grad end
om Landmaskiner, at alle deres Dele bør hvile paa en fælles
Ramme, der er stærk og stiv nok til at bære Maskinen, medens
den arbejder. Det samme kan siges om Lokomotiver.
Lokomobiler have i Reglen Maskinen anbragt umiddelbart
ovenpaa Kjedlen, saaledes at denne sidste træder i Stedet for
Underlagspladen, og altsaa maa overføre Træk og Tryk fra Cy-
linder til Hovedaxel. Undertiden lægges vel en Underlagsplade
ovenpaa Kjedlen, men det medfører Vanskeligheder paa Grund
af Kjedlens Udvidelse ved Varmen.