Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

9 slæbe paa Jorden uden at rulle, kan det let ske, at Rullen ikke tages fuldstændigt med ved Friktionen. Til Forsøg over Vogne, Agerbrugsmaskiner o. desl. egner det sig neppe. 7. Dynamometre til Maaling af Arbejdet, som en Omdrejningsbevægelse fører, kunne inddeles i 2 Klasser: a) Dynamometre, som modtage Arbejdet fra Kraftmaskinen og overføre det til Arbejdsmaskinen. Arbejdet bestemmes .ved at maale Trykket og Hastigheden paa et bestemt Sted i Dynamometret. b) Dynamometre, som modtage Arbejdet fra Kraftmaskinen og consumere det derved, at der «bræmses», d. v. s. der op- vækkes en Friktionsmodstand af tilstrækkelig Størrelse. Arbejdet bestemmes ved at maale denne Friktionsmodstand og den Vej, som den gjennemløber. Ved Anvendelsen af denne Slags Dyna- mometre, Bræmsedynamometre, er Arbejdsmaskinen sat ud af Virksomhed, og dens Modstand erstattes altsaa af Friktions- modstanden i Dynamometret. a) Dynamometre, som indskydes mellem Kraft- og Arbeidsmaskine. Fig. 6 viser en Construktion, ved hvilken man maaler Trykket, som en Axel udover mod sine Lejer. A og B ere 2 Axler, hver forsynede med et Tandhjul og en Remskive, C er en 3die Axel, liggende midt imellem A og B og forsynet med et Tandhjul, som indgriber i begge de to andre Hjul. Axlen C hviler i Lejer, ophængte ved den ene Ende af Vægtstangen D. Bevægelsen føres ved en Rem fra Kraftmaskinen til Axlen A, derfra gjennem Tandhjulene til C og B, hvorfra den atter ved en Rem føres videre til Arbejdsmaskinen. Paa hvert af de 2 Steder, hvor Tandhjulsindgribning finder Sted, modtager Tandhjulet paa C et Tryk p nedad, som er ligt med den Kraft, som overføres imellem Hjultænderne. Vægtstangen D modtager derfor fra Lejerne et Træk nedad, P=2p, hvortil kommer Vægten af Axlen C med Tandhjul og Lejer, der lige- ledes bæres af Vægtstangen, men som forud kan være bestemt. Ved ligefrem Vejning kan Trykket 2p bestemmes, og naar nu