Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

11 eller A — 7z. P. I .n og Antallet af Hestes Kraft 7Z~ln (% 60.480 .....................1 ’ Man behøver altsaa ikke at kjende Radius i Hjulene, men kun Længden /, Kraften P og Antallet af Omdrejninger n. Vægtstangens og Vægtskaalens Vægt maa selvfølgelig tages med i Beregningen, hvis man ikke vil foretrække at modveje denne Vægt med en Contravægt ved C. b) Bræmsedynamometre. Det vigtigste Apparat af denne Slags er Pronys Bræmse- dyn am ometer, Fig. 8. Paa Kraftmaskinens Axel A sidder den nøjagtigt afdrejede Skive B. Om denne slutte 2 Træbakker ci °» c2i gjennem hvilke gaa et Par Bolte, hvis Hoveder trykke mod Spændestykket cZ, medens Mottrikkerne hvile mod Vægtstangen e, oven over den øverste Bakke et. Omdrejes nu Axlen i Pilens Retning, vil Skiven B følge med og derved glide imod Træbakkerne, idet den stræber at dreje disse rundt med, hvilket antages hindret ved en til- strækkelig Belastning paa Vægtskaalen. Friktionen mellem Træbakkerne og Skiven kan forøges eller formindskes ved en passende Tilspænding af Boltene. Naar da Maskinen saaledes er kommen i regelmæssig Gang, og Hastigheden er bleven constant, vil al det Arbejde, som udvikles, consumeres af Friktionen, og det gjælder da om at maale dennes Størrelse. I dette Øjemed afpasses Vægten paa Skaalen saaledes, at Vægtstangen netop kan holde sig i horizontal Stilling uden at synke ned, hvad der vilde ske, naar Vægten var for stor. Vægten paa Skaalen bestemmer da Friktionen, idet nemlig P.l - Fr, hvor l er Armen, hvorpaa P virker, og r Radius i Skiven B. Arbejdet er atter bestemt som Friktionen multipliceret med den paa Skiven tilbagelagte Vej, nemlig naar n er Antallet af Omdrejninger pr. Minut: