Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

16 Kraftmaskiiieriie. 8. Blandt de Former, hvorunder der i Naturen forekommer Virksomhed, som kan bruges til Maskiners Bevægelse, ere føl- gende de Vigtigste: 1) Menneskers og öyrs Arbejde. 2) Vandløbs Arbejde, d. e. den Virksomhed, som kan faaes fra Vandet (i Floder eller Vandlob) enten ved at lade Vandet under Indvirkning af dets Vægt synke ned gjennem en vis Højde og afgive det derved udviklede Arbejde til en Maskine, eller derved at der tages en Del af den levende Kraft, som Vandet indeholder paa Grund af sin Masse og Hastighed. 3) Vindens Arbejde, d. e. det Arbejde, som kan faaes fra en Luftstrøm ved at berøve den en Del af dens levende Kraft. 4) Varmen, som udvikles ved Forbrænding. Som bekjendt ere Varme og Arbejde ækvivalente, saaledes at 1 Varmeenhed = ca. 1350 S'. Hvilken Virksomhed der end bruges, vil aldrig den hele Arbejdsmængde kunne optages; en Del gaar tabt paa Grund af Maskinernes Ufuldkommenheder. Man skjælner derfor, som omtalt Pag. 3, imellem den absolute Arbejdsmængde, som er det hele i Tidsenheden tilførte Arbejde, og Kraftmaskinernes Nyttevirkning, som er det Arbejde, Kraftmaskinen pr. Tidsenhed afgiver til Mellem- organerne, og hvis Forhold til den absolute Arbejdsmængde selvfølgelig er en ægte Brøk, Virkningsgraden, som er desto nærmere ved 1, jo fuld kom nere Maskinen er. «