Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

26 Afstand mellem Indfaldspunktet og det Punkt, i hvilket det atter træder ud af Skovlerne. Skovlernes Form maa derfor være en saadan, at Vandet saa længe som muligt holdes tilbage i Hjulet. Fig. 12 viser den almindeligst brugte Form for Træskovler. Hjulkrandsens Inderside er forsynet med en tæt Klædning, c, c', c", medens selve Skovlerne ere dannede af 2 Dele, Bundskuffen ci, stillet efter Eadius, og Forskuffen ba. De støde sammen i den Cirkel b b‘ b“, der ligger midt imellem Cirklerne a a‘ a“ ... og c c‘ c“der begrændse Skovlerne. Forskuffens Retning bestemmes ved, at Punktet a lægges i Ea- dius c‘ b‘ eller lidt forbi denne, f. Ex. et Stykke = | a al der forbi. Jernskovler faa hovedsagelig samme Form, kun jevnt krummede uden skarp Adskillelse mellem Bund- og Forskuffe. Jo længere Punktet a rykkes hinsides den næste Skovles Bundskuffe, desto længere vil Hjulet beholde Vandet i Skov- lerne, men desto vanskeligere vil det være at bringe Vandet til at strømme ind paa Hjulet paa rette Maade. I denne Henseende er det af Vigtighed, at den korteste Afstand mellem 2 Skovler ikke er mindre end ca. 2 Gange Vand- straalens Tykkelse, hvorom senere. Fyldningsgraden e, eller den Brokdel af Hjulkrandsens Rumfang, som fyldes med Vand, har ligesom Skovleformen stor Indflydelse paa Størrelsen af den Faldhøjde, gjennem hvilken Vandet hviler i Skovlerne. For at denne Højde kan blive stor, maa Fyldningsgraden være lille; almindeligt tages £ — i a undertiden, navnlig ved smaa Vandmængder gjores den endnu mindre. Af Fyldningsgraden bestemmes Hjulets Brede, maalt imellem Ringene. Vandets Indløb paa Hjulet skal ske saaledes, atStraalen bevæger sig parallelt mod Forskuffen og kun udøver Stod imod Bundskuffen eller mod det Vand, som allerede er i Skovle- rummet. Hvis nemlig Forskuffens Yderside blev truffet af Vandet, vilde dette kastes tilbage og ud af Hjulet; traf det derimod