Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

33 Overfaldshjul kunne anvendes ved Fald paa mere end 10 Fods Højde. Vandmængden maa ikke være over 25 Kubikfod i Secundet. De ere navnlig fordelagtige, hvor Vandstanden ikke vexler meget. Er Vandspejlet i Tilløbskanalen ikke constant, maa laveste Vandstand lægges til Grund for Beregningen af Hjulet, og denne Vandstand maa altid holdes i Tillobs- kanalen ved at lade denne virke som Vandstue (Teknisk Mekanik, Pag. 393). Herved spildes altsaa den Forøgelse i Faldet, som fremkommer, naar Tilløbsvandet stiger. 2) Sidehjul. a. Ryghjul. 14. Disse Hjul kunne bruges i de samme Tilfælde, hvor Overfaldshjul ere anvendelige; de have omtrent samme Skovle- form, men Vandet ledes ind paa Siden af Hjulet ved et System af Ledeskovler, der bestemme Indløbsretningen. Hjulets Diameter bliver derved større end Diametren i et Overfalds- hjul, anbragt ved samme Fald. Ved smaa Fald (8—10' eller kun lidt derover) er dette en Fordel, da det større Hjul paa Grund af sin større Masse tilvejebringer en roligere Gang. Ved vexlende Vandstand have de endvidere den For- del, at kunne drage Nytte af en Forøgelse i Tilløbsrendens Vand- stand, idet Stigbordet kan bringes til at dække de Udløbs- aabninger, der bruges ved lavere Vandstand, medens andre, bajere liggende Aabninger træde i Virksomhed. Hjulene taale fremdeles at dykke ned i Bagvandet, dels fordi Skovlerne forneden bevæge sig med Vandstrømmen, dels fordi de ere ventilerede. Ved Ventilation af Skovlerne forstaaes i Almindelighed Aabninger til Luftens Udgang fra Skovlerummene til det Indre af Hjulet. Dette benyttes ved næsten alle vertikale Vandhjul, kun ved Overfaldshjulene kan det selvfølgelig ikke bruges. Fig. 13 viser ventilerede Ryghjulsskovler. Der er ikke, som ved Overfaldshjul, nogen tæt Klædning paa Krandsens Inderside, men mellem Bagvæggen i Skovlerummet og den næste Skovle er der en Spalte; og for at det indstrømmende Vand ikke skal kastes ud gjennem denne, er Bagvæggen fortsat et Stykke forbi den næste Skovles Bundskuffe. 3