Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

45 Hertil maa lægges Pilen til den Bue af Hjulomkredsen, der ligger mellem Indtrædelsen og Udtrædelsen; kaldes Halv- delen af denne Vinkel, FCA = A faaes Pilen til hele Buen = r (1 — cos 2). Det Stykke d, som de øverste Dele af Straalen stige op paa Skovlerne, kan, naar dx er Straalens Tykkelse, regnes at være: C “ d = </; u- ......1-----J- + r(l — cos 4 . . . (16) 2^ + 0.9-J Skovlernes Dybde, maalt efter Hjulradien, gjøres mindst nogle Tommer større end d, forat ikke Vandet ved langsommere Gang skal stige over Skovlerne. Skovlernes Form gjøres cirkulær. Radius maa vælges saa stor, at Concaviteten intetsteds paa Skovlen vender nedad, naar den er i sin nederste Stilling, da ellers Vandet vilde falde fra Skovlen i Stedet for at glide ned langs med den. Hjulradien gjøres ofte = 2 Gange Faldhøjden, ved smaa Fald lidt derover, ved større lidt derunder; den bor altid være storre end 3' og mindre end 7.5'. Vandstraalens Tykkelse dx bestemmes saaledes, at kun Halvdelen eller endog kun | af Skovlernes hele Rumfang indtil Dybden d (16) fyldes med Vand. Det Rumfang af Skovlerne, der i en Tidsenhed passerer Aabningen, er vxdb, hvor omtrent vi ~ 0.9v. Vandmængden, som Hjulet i samme Tid mod- tager, er Q = dx .c .b, altsaa dxcb — O.devdb, der med v = 0.55 c og e — J- eller s = f giver henholdsvis dx = \ d eller dx- = ±d.................................(17) Dog maa dx ikke være mindre end 4". Vandets Udløb af Skovlerne skal foregaa i samme Højde sotn Indløbet; Hjulet skal altsaa dreje sig en Vinkel 22 i den Tid, Vandet er i Skovlerne. Denne Tid afhænger af Skovlernes Krumning, idet Vandet med Hastigheden cx skal lobe op ad den krumme Flade, som Skovlen danner, og ned igjen.