Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Løbehjulets Udseende er i Keglen noget forskjeHigt fra Turbiners med helt fyldte Skovler. Medens der nemlig ved disse maatte sørges for, at Skovlerummenes Tværsnit i Størrelse nøje afpassedes efter Vandmængden og Vandets Hastigheder paa de forskjellige Steder, saa gjælder det her kun om, at Tvær- snittene intetsteds ere for smaa. Oftest fører Beregningen til stærkere krummede Skovler end ved Reaktionsturbinerne, og derved faa Skovlerummene let et større Tværsnit paa Midten end ved Ind- og Udløbet (se Fig. 43). En saadan Form kan godt bruges her, da Vand- strommen ikke vil fylde Skovlerummet, men løbe som en Straale langs Skovlens concave Side, naar der kun er skaffet Luften Adgang, og derfor anbringes ofte Aabninger (a Fig. 43) i Hjul- krandsene foran Skovlernes convexe Side. Hjulkrandsene gjores oftest stærkt divergerende henimod Udløbet for at skaffe et stort Udløbsareal og derved muligjøre en lille Udløbshastighed. Det er navnlig Girard, som har indført disse Turbiner og det i flere Former, baade som Radial- og Axialturbiner, hvorfor de ofte efter ham kaldes Girardturbiner. Stigbordet til disse Turbiner maa være saaledes indrettet, at det kan lukke mer eller mindre for Kanalerne i Ledehjulet, og da enten saaledes, at alle Kanalerne samtidig lukkes delvis, eller saaledes, at et vilkaarligt Antal kan lukkes helt, medens de øvrige ere fuldt aabne. Det sidste maa i Reglen foretrækkes, hvor det kan lade sig gjøre, det kan f. Ex. ske ved drejelige Klapper, eller ved Fontaines Stigbord, ændret saaledes, at Stæn- gerne løftes en ad Gangen. Fig. 44 viser en Maade, hvorpaa det lader sig gjøre: Ringen a er paa sin cylindriske Overflade forsynet med 2 cirkulære Lederiller, der paa et Sted (foran paa Figuren) ere afbrudte og forbundne med en skraa Rille. Stæn- gerne ere forsynede med Hoveder, der gribe ind i Rillerne, og Ringen a kan drejes rundt, hvorved Stængernes Hoveder efter- haanden passere fra den nederste til den øverste Cirkel eller omvendt. Et ejendommeligt Princip, som skyldes Girard, er den saa- kaldte Hydropneumatisation, der navnlig har Betydning for Turbiner pjed smaa Fald og vexlen de Højde af Afløbsvandet. Skulde nemlig en saadan Turbine lægges over den øverste Stand