Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
gjentages. Stempelstangen E bevæger Arbejdsmaskinen (Pumpen).
Stangen s flyttes af Maskinen selv i rette øjeblik.
En Maskine som den beskrevne kaldes dobbeltvirkende.
Der haves ogsaa enkeltvirkende Maskiner, i hvilke f. Ex. kun
Bevægelsen opad bevirkes ved Vandtrykket, medens Nedgangen
sker ved Vægten af Stemplet og Stempelstangen, hvilken sidste
ofte er særdeles lang og derfor har en betydelig Vægt.
Stempelslagets Længde gjores i Reglen meget betydelig for
at undgaa en altfor hyppig Skiften af Bevægelsesretningen.
Hastigheden maa være ringe, og der maa tilmed sørges
for, at Aabning og Lukning af Rørene til Cylindren foregaar
langsomt, da der ellers vilde opstaa stærke Stød i Børene, hver
Gang den hele Vandsøjle skulde standses, d. e. berøves sin levende
Kraft og atter sættes igang.
Vandsojlemaskiner af denne Slags kunne regnes at give en
Virkningsgrad = 0.80 eller derover, idet Maalinger have udvist
A en Virkningsgrad = 0.66 å 0.70 for Motor og Pumpe tilsammen.
§ Hertillands finde de ikke Anvendelse nogetsteds.
I den nyere Tid er der opkommet en hel anden Slags
Vandsøjlemaskiner, som paa bekvem Maade udvikle sinaa
Arbejdsmængder (fra en Brøkdel til nogle faa Hestes Kraft),
nærmest bestemte for den mindre Industri. De have især
fundet Anvendelse i Schweiz, hvor der ved flere af de større
Byer findes højtliggende Vandsamlinger paa nærliggende Bjærge,
dels naturlige, dels saadanne, der kunstigt ere oppumpede (ved
Vandkraft) fra Flodløbene. Fra disse Vandsamlinger føres Ror
til Byen og ind i Husene, hvor Vandet bringes til at afgive
sin Arbejdsmængde til de nævnte smaa Vandsøjlemaskiner.
Der haves flere Construktioner af disse, men den, som ved
nogle sammenlignende Forsøg, der i Schweiz anstilledes med
disse Maskiner, fandtes som den bedste, er Schmid’s Motor
(Fig. 51).
A er Cylindren, B Stemplet, C Tillednings- og D Afled-
ningsroret. Cylindren sidder saaledes paa et Par Tapper, at
den kan vugge frem og tilbage om en Axe vinkelret paa Fi-
gurens Plan. Stempelstangen gaar vandtæt ud gjennem en
Stoppebøsse i Dækslet og tager fat paa en Krumtap K paa
Axien E, der bærer Svinghjulet. Virkningen vil let forstaaes:
5