Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Naar Vandet tilledes og trykker paa Stemplet, drejes Axlen
rundt, derved vugges Cylindren paa sine Tapper, og denne Be-
vægelse bringer atter de paa Cylindren siddende Kanaler vexelvis
i Forbindelse med Til- og Afledningsrørene. Den i Svinghjulet
indeholdte levende Kraft vedligeholder Bevægelsen i de «døde
Punkter», d. v. s. de Stillinger, hvor Stemplets Bevægelse skifter
Retning. F er en saakaldet Vindkjedel, d. e. en Beholder
med sammentrykket Luft, der forneden staar i Forbindelse med
Vandet i Tilledningsrøret. Herved forhindres Vandets Stød i
Rørene, idet Bevægelsen i disse vedbliver, selv i Dødpunkt-
stillingerne, og det tiistremmende Vand gaar midlertidig op i
Vindkjedlen og sammentrykker Luften.
Selvfølgelig kunne Motorer af denne Slags kun bruges,
hvor de stedlige Forhold begunstige Tilvejebringelsen af Tryk-
vand paa en billig Maade. At oppumpe Vand ved Dampkraft
til dette Brug vil saaledes ikke kunne betale sig.
Maskiner til at optage Vindens Arbejde.
26. Det Organ, der direkte modtager Arbejdet fra Vinden,
kaldes Vindfang. Der er forsøgt en meget stor Mængde For-
mer af disse, dels vertikale Vindfang med vandret (eller næsten
vandret) Axe og dels horizontale Vindfang med lodret Axe.
Det er navnlig horizontale Vindfang, hvortil der haves talrige
Forslag, fordi de ville kunne virke uafhængigt af Vindret-
ningen, hvorimod vertikale Vindfang maa stilles efter Vinden.
Ikke desto mindre er det kun disse sidste, der have vist sig
anvendelige i Praxis. Det er ogsaa kun disse, der skulle om-
tales her.
Vertikale Vindfang. Vindfanget stilles saaledes, at
Axen kommer i Plan med Vindens Bevægelsesretning. Vind-
fanget selv bestaar af et Antal Flager, sædvanlig 4, baarne af
Arme, som udgaa radialt fra Axlen. Flagerne kunne være
plane eller vindskjæve, men i alle Tilfælde stillede saaledes,
at ethvert Element deraf, vinkelret paa Armen, er retliniet
og stillet under en Vinkel med Planen vinkelret paa Axen.
Gjores Vingen plan, bliver denne Vinkel ens for alle Elementer,
men da baade Erfaringen og Theorien lære, at det er fordel-