Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
66 Naar Vandet tilledes og trykker paa Stemplet, drejes Axlen rundt, derved vugges Cylindren paa sine Tapper, og denne Be- vægelse bringer atter de paa Cylindren siddende Kanaler vexelvis i Forbindelse med Til- og Afledningsrørene. Den i Svinghjulet indeholdte levende Kraft vedligeholder Bevægelsen i de «døde Punkter», d. v. s. de Stillinger, hvor Stemplets Bevægelse skifter Retning. F er en saakaldet Vindkjedel, d. e. en Beholder med sammentrykket Luft, der forneden staar i Forbindelse med Vandet i Tilledningsrøret. Herved forhindres Vandets Stød i Rørene, idet Bevægelsen i disse vedbliver, selv i Dødpunkt- stillingerne, og det tiistremmende Vand gaar midlertidig op i Vindkjedlen og sammentrykker Luften. Selvfølgelig kunne Motorer af denne Slags kun bruges, hvor de stedlige Forhold begunstige Tilvejebringelsen af Tryk- vand paa en billig Maade. At oppumpe Vand ved Dampkraft til dette Brug vil saaledes ikke kunne betale sig. Maskiner til at optage Vindens Arbejde. 26. Det Organ, der direkte modtager Arbejdet fra Vinden, kaldes Vindfang. Der er forsøgt en meget stor Mængde For- mer af disse, dels vertikale Vindfang med vandret (eller næsten vandret) Axe og dels horizontale Vindfang med lodret Axe. Det er navnlig horizontale Vindfang, hvortil der haves talrige Forslag, fordi de ville kunne virke uafhængigt af Vindret- ningen, hvorimod vertikale Vindfang maa stilles efter Vinden. Ikke desto mindre er det kun disse sidste, der have vist sig anvendelige i Praxis. Det er ogsaa kun disse, der skulle om- tales her. Vertikale Vindfang. Vindfanget stilles saaledes, at Axen kommer i Plan med Vindens Bevægelsesretning. Vind- fanget selv bestaar af et Antal Flager, sædvanlig 4, baarne af Arme, som udgaa radialt fra Axlen. Flagerne kunne være plane eller vindskjæve, men i alle Tilfælde stillede saaledes, at ethvert Element deraf, vinkelret paa Armen, er retliniet og stillet under en Vinkel med Planen vinkelret paa Axen. Gjores Vingen plan, bliver denne Vinkel ens for alle Elementer, men da baade Erfaringen og Theorien lære, at det er fordel-