Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

67 agtigst, naar Vinklen er størst for de inderste Elementer og mindst for de yderste, bruges oftest vindskjæve Vinger stillede i Overensstemmelse hermed. Vindens Virkning paa Vindfanget er en Stødvirkning. Det Tryk, som Vindens Stød udøver mod en Plan, der er stillet vinkelret paa Vindretningen og bevæger sig i denne Retning, kan skrives , CA (c — v)2, hvor C er en Constant, A Fladens Areal og (c— v) Vindens relative Hastighed imod Planen, idet c er Vindens og v Pla- nens Hastighed. Danner Planen en Vinkel a med Vindretningen, udo ves Trykket ikke i Vindretningen, men i Retning vinkel- ret paa Planen, og findes ved at opløse Hastigheden i Com- posanterne (c — v) cos a parallel med Planen, og (c — v) sin a vinkelret derpaa. Den første af disse Composanter vil kun bringe Vinden til at glide af parallel med Planen; ved den anden ud- øves Stødet, og den indsættes derfor i ovenstaaende Udtryk, som giver Normaltrykket paa Planen, P = CA (c — v)2 sin2 «. . . (22) Betragtes nu (Fig. 52) et Element AB af en Møllevinge, begrændset ved 2 Planer vinkelrette paa Armen og uendelig nær ved hinanden, haves, naar CD er Planen vinkelret paa Vindfangets Axe, at Vinden bevæger sig i Retningen EF ~l- CD med en vis Hastighed c, medens AB bevæges i Retningen CD med Hastighed v. Normaltrykket er da bestemt ved den rela- tive Hastigheds Composant i Retningen GII vinkelret paa AB. Composanten af c i denne Retning er c sin a, medens v giver Composanten v cos a; den relative Hastighed er altsaa (c sin a — v cos a), og Normaltrykket P i Retning GII: P = C (c sin a — v cos a)2 d hvor dA er det lille Elements Areal. P rnaa atter opløses i 2 Composanter, af hvilke, den ene, A = P cos a, ligger i Planen CD, den anden, P sin a, staar vinkelret derpaa. Den første Composant virker til Be- vægelse, den anden frembringer kun et Tryk efter Vindfangets Axels Længderetning.