Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

68 Det i en Tidsenhed til Vingeelementet overførte Arbejde er altsaa x v = C. dA . (c sin a — v cos a)2 v cos a. Den fordelagtigste Værdi af a er den, som gjor dette Arbejde til Maximum, eller gjør Funktionen y == (c sin a — v cos a)2 cos a dY til Maximum. Sættes da 0 og bestemmes a derved, faaes 'n«- = l-iV2+■(§■;)’•................(23) Nederste Fortegn maa forkastes, øverste svarer til Maximum af Y, altsaa til den gunstigste Vinkel a. At a blev afhængig af Elementets Hastighed v, som er for- skjellig efter Elementets Afstand fra Centrum, viser, at a bor variere, altsaa Vingen være vindskjæv. For iøvrigt at beregne Talværdier for «, maa der i Formlen tillægges Vindhastigheden c en Værdi, der er god at arbejde ved, og v Værdier svarende til Vindfangets sædvanlige Hastighed. F. Ex. for et Vindfang med største Radius — 28', 16 Om- gange pr. Minut og 20 Fod Vindhastighed har Weisbach be- regnet: Elementets Radius i Fod 4 ■ 12 16 20 24 28 Vinklen a 63°.29' 69°.57' 740,22' 77°.23' 79°.30' 81°. 3' 82°.i3' Vingen kommer herved til at vende Convexiteten imod Vinden. Smeaton har anstillet en Del Forsøg med Vindfang ud- førte i lille Maalestok og bevægede imod stillestaaende Luft, idet de vare fæstede paa en lang Arm og svingedes rundt om en lodret Axe. Herved var det rigtignok Luftens Modstand, som maaltes, og ikke Vindens Stod, og tilmed indkom der en Centrifugalkraft, saa at Forsøgsresultaterne ikke ubetinget ere paalidelige. Imid- lertid fandt han god Overensstemmelse med Theorien.