Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

69 I Praxis modificeres Formen af Vingerne noget, de gjøres nemlig hule imod Vinden. Desuden lægges ofte de sidste Ele- menter saaledes, at a > 90° og Vinden vil altsaa paa disse virke til at hæmme Bevægelsen. Dette gjøres af et rent prak- tisk Hensyn, nemlig forat hindre, at Sejlet løfter sig fra Vingen, naar denne i sin nederste Stilling passerer forbi Møllehuset, foran hvilket der er samlet nogen stillesfaaende Luft. Var dette ikke hindret, vilde Sejlet meget hurtigt blive opslidt. Af Smeatons Resultater skulle anføres følgende: Gaar Vindfanget tomt (uden at arbejde) vil største Periferihastighed blive omtrent 4 Gange Vindens. Størst Arbejde faaes, naar det belastes saameget, at Periferihastigheden bliver -j Gange den største, altsaa f Gange Vindens. Belastes det stærkere, formindskes Hastigheden betydeligt, og den storste Last, som det overhovedet kan trække, er omtrent f Gange den fordelagtigste. Ved den fordelagtigste Gang voxer Arbejdet omtrent pro- portionalt med 3die Potens af Vindhastigheden. Disse Resultater bekræftes tilnærmende ved Undersøgelser, anstillede af Coulomb, over Vindmøller i Omegnen af Lille. Disse Møller dreve Stampeværker til Oljepræsning, og deres Arbejde kunde da forholdsvis nøjagtigt beregnes af det Antal Stampere, som løftedes, og disses Vægt. Vingerne vare vind- skjæve. Coulomb fandt, at naar Periferihastigheden var 2| Gange Vindens, udrettedes et Arbejde: L == O.000507 n Fc3 Pundfod,.................(24) hvor c er Vindhastigheden i Fod pr. Secund, n Vingernes Antal, og F Arealet af 1 Vinge i Kvadratfod. Construktionen af Vingerne og deres Befæstelse sker sæd- vanlig, som Fig. 53 viser, naar Materialet er Træ og der bruges 4 Vinger. 2 og 2 modstaaende Vingers Arme ere samlede til et Stykke og stukket igjennem et Hul i Axlen. En saadan Dobbeltarm bestaar af flere Stykker, samlede ved For- tanding, og ved Jernringe deromkring. Hovedstykket, som gaar gjennem Axlen, naaer til ca. | af hver Arms Længde.