Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Ofte lægges Fortandingen saaledes, at Armen derved tvinges
krum, nemlig hul imod Vinden.
Ribbeværket, som danner Underlag for den egentlige Vinge,
dannes af Træstokke (Hækskeder), som stikkes igjennem Huller i
Armen, oftest saaledes, at den største Del af Vingen ligger til
den ene Side af Armen; denne Del, der gjores rektangulær,
dækkes med Sejldug; den anden Del, Bagvingen, der ofte er
bredest udadtil, idet de yderste Hækskeder ere længere end de
inderste, dækkes med tynde Brædder, Vindbrædderne.
Axlen understøttes ved et Leje tæt ved Vindfanget og et
andet ved dens bageste Ende. I dette sidste, der tillige skal
modstaa det Tryk, Axlen faar efter Længderetningen, hviler
Axlen med en Jerntap, indsat i den bageste Ende, men i det
forreste Leje hviler Axlen med hele sin Tykkelse. Dette Leje,»
Solen, dannes af en Sten (Solstenen) med en halvcylindrisk
Fordybning til at optage Axlen. Denne er for Sliddets Skyld
beslaaet med Jernskinner (Solflikker). Selvfølgelig er der en
meget betydelig Friktion i dette Leje, som derfor konsumerer
en betydelig Del af Arbejdet og desuden er et vanskeligt Punkt,
idet Axlen med Tiden svækkes paa dette Sted, dels ved Sliddet,
dels ved den Ophedning, der opstaar, og som endog kan blive
saa stor, at der sker Antændelse. Ved at bruge en Jernaxel,
som dels kan gjøres tyndere, dels afdrejes nøjagtigt paa Slide-
stedet, undgaaes denne Ulempe.
Axlen bærer et Tandhjul, som ved Indgribning i et Drev
paa en lodret Axel (Kongeaxlen) overfører Bevægelsen til denne.
Desuden findes paa Vindfangets Axel et Bræmseapparat (Persen)
til at standse den; det bestaar af et Bræmsebaand, som er lagt
om den afdrejede Omkreds af Tandhjulet, og som kan strammes
til ved et Spil eller en Vægtstangsforbindelse.
Til at dreje Vindfanget efter Vindretningen haves navnlig
2 forskjellige Maader; herefter inddeles Mallerne i Stub-
møller, hvor hele Møllehuset med Vindfang og Arbejds-
maskiner drejes om en faststaaende Stamme, Stubben, hvor-
paa hele Mallen hviler, og Hatmoller eller hollandske
Moller (Fig. 54), hvor kun den øverste Del, Hatten, som
bærer Vindfanget, drejes rundt, medens Arbejdsmaskinerne
findes i den nederste, faststaaende Del. Forat Forbindelsen